Landskaber _ -

Det grønlandske landskab

Indlandsisen dækker det meste af Grønland.

Grønland har et areal på 2.166.086 kvadratkilometer.
Det betyder, at Grønland er verdens største ø.
Egentlig hører Grønland til Nordamerika.
Det land, som ligger tættest på Grønland er Canada.

Der er hav rundt om Grønland.
Det er:

• Atlanterhavet
• Grønlandshavet
• Ishavet
• Davisstrædet
• Baffinbugten.

Grønlands:

• nordligste punkt er Kaffeklubben Ø og Oodaaq-øen
• sydligste punkt er Kap Farvel
• vestligste punkt er Kap Alexander
• østligste punkt er Nordøstrundingen.

Det meste af Grønland er dækket af is.
Isen kaldes for indlandsisen.
Det er kun på kysten, at der ikke er is.
På kysten er der dybe fjorde og masser af små øer.
Her er også fjeld og klipper, fjeldmark, heder og græsområder.

Der findes ikke rigtig skov i Grønland.
Men i Sydgrønland vokser der dunbirk.
Nogle af dem bliver 9-10 meter høje.

Det meste af Grønland er dækket af is.
Isen kaldes også indlandsisen.
Nogle steder er indlandsisen mere end 3 kilometer tyk.
Der er meget vand i indlandsisen.
Hvis indlandsisen smeltede, ville vandet i havet stige 7,5 meter.

Indlandsisen er lavet af sne.
Der er faldet sne på jorden.
Sneen smeltede ikke. Derfor blevet laget af sne tykkere og tykkere.
Sneen er tung. Den nederste sne blev derfor mast sammen. Og så blev den til is.

Indlandsisen ligger ikke stille.
Den bevæger sig.
For eksempel laver indlandsisen hele tiden gletsjere.
Gletsjerne glider ud mod havet.
Ude ved havet begynder de at smelte eller knække.
Isen knækker af gletsjerne og falder i havet.
Nu kalder man dem for isbjerge.

Der er ikke is på kysten. I hvert fald ikke om sommeren.
Ved Grønlands kyst er der masser af små øer og store, dybe fjorde.
Den største fjord er Kangertittivaq.
Kangertittivaq er 300 kilometer lang.

Grønlands højeste punkt er Gunnbjørn Fjeld.
Det er 3693 meter højt.
Gunnbjørn Fjeld er en nunatak.
Det vil sige, at det meste af fjeldet er dækket af is.
Det er kun toppen af Gunnbjørn Fjeld, som stikker op af isen.

Den største ø er Disko.
Disko ligger i Baffinbugten.
Øen er ca. 160 kilometer lang.
Det højeste punkt på øen er 1919 meter højt.
Der er mange basaltfjelde på øen.
De er resterne af gamle vulkaner.

Der er mange søer i Grønland.
De fleste er ret små.
Grønlands største sø hedder Tasersiaq.
Den ligger i Vestgrønland.
Tasersiaq er 90 kilometer lang.

Nogle steder er der saltvandssøer.
I saltvandssøer er vandet salt.
Som regel er vandet ikke lige så salt som havvand.
Men hvis man prøver at drikke vandet, kan man godt smage, at det er salt.

I Grønland er der nogle mærkelige søer.
De hedder pulserende søer.
Pulserende søer ligger op ad gletsjere. Det er gletsjeren, som gør, at vandet ikke kan løbe ud af søen.
Når gletsjeren smelter, bliver søen fyldt med vand.
Men is vejer ikke lige så meget som vand.
Derfor begynder gletsjeren at flyde.
Og så kommer der et hul i bunden af søen.
Derfor løber vandet ud af søen.
Når vandet er væk, synker gletsjeren ned igen.
Og så kommer der langsomt vand i søen igen.

Der er også mange vandløb i Grønland.
Der er både små bække og store elve.

Mange steder i Grønland kommer der vand op fra jorden.
Det kalder man kilder.
I nogle af kilderne er vandet varmt.
I de varmeste kilder er vandet 18-38 grader varmt.

Grundfjeldet er den ældste del af Grønland.
Grundfjeldet består af mest gnejs, som blev dannet for mellem 1600 millioner år siden.
I Grønland stikker grundfjeldet tit frem fra jorden.
Nogle af bjergene og klipperne er nemlig grundfjeld.

Oven på grundfjeldet ligger undergrunden.
Undergrunden kan være lavet af mange forskellige ting.
Den kan være sten, ler eller sand.

I Grønlands undergrund er der mange mineraler.
Engang gravede man mineralerne op i miner.
Der var miner, hvor man gravede efter:

• kobber
• grafit
• marmor
• kryolit
• kul
• bly
• zink
• sølv.

I dag er minerne lukkede.

Nu er der forskellige selskaber, som leder efter olie i Grønlands undergrund.
Der er også selskaber, som leder efter:

• jern
• diamanter
• niobium
• platin
• zink
• guld.

Hvis de finder olie eller andre ting i undergrunden, kan de nemlig tjene mange penge.