Klima _ -

Grønland har arktisk klima

Havstrømmene og indlandsisen betyder meget for klimaet i Grønland.

Grønland ligger i den arktiske klimazone. Det betyder, at gennemsnitstemperaturen i den varmeste måned ikke er over 10 grader.
Men klimaet er ikke det samme i hele Grønland. Der kan være ret meget forskel på klimaet i Nord- og Sydgrønland. Der er også stor forskel på klimaet ved kysten og inde i landet.

Havet bestemmer meget af klimaet i Grønland. Solen er lang tid om at varme havet op. Men det tager også lang tid, før havet bliver koldt igen. Om sommeren vil havet derfor køle luften ned. Og om vinteren vil havet varme luften op. Ved kysten er vintrene derfor milde, mens somrene er kølige. Hvis havet er dækket af is, vil det dog køle luften ned. I Nordgrønland er der derfor koldt både om sommeren og om vinteren.
Inde i landet er der større forskel på temperaturen om sommeren og vinteren. Her er somrene varmere og vintrene koldere, end de er ved kysten.

Indlandsisen dækker 85 % af Grønlands areal. Isen fungerer næsten som et spejl. Den reflekterer 90 % af solens stråler. Det betyder, at næsten al solens varme, bliver kastet ud igen. Indlandsisen er derfor med til at holde klimaet koldt.

Golfstrømmen og Polarstrømmen er to store havstrømme. Og de påvirker også Grønlands klima.

Golfstrømmen er en varm havstrøm. Golfstrømmen løber fra Mellemamerika over Atlanterhavet og Nordsøen og ender ved den norske vestkyst. Noget af Golfstrømmen løber op mod Sydgrønlands østkyst.
Golfstrømmen bringer varme med sig. Varmen opvarmer luften over havet op. Golfstrømmen er derfor med til varme Grønlands sydkyst op.

Polarstrømmen er en iskold havstrøm. Den begynder i Polarhavet og løber ned langs Grønlands østkyst. Polarstrømmen køler luften ned. Derfor er somrene kølige i Østgrønland.

Golfstrømmen og Polarstrømmen rammer hinanden i Danmarksstrædet. Danmarksstrædet ligger mellem Island og Grønland. Sammen laver de en lun eller tempereret havstrøm. Den strøm løber forbi Grønlands sydspids og op langs vestkysten af Grønland. Den gør, at klimaet på vestkysten er ret mildt. Den sørger også for, at der er isfrit næsten hele året rundt.

Som regel blæser det ikke så meget i Grønland, som det gør i Danmark. Der kan være lange perioder med fuldstændig vindstille, hvor havet, søer og fjorde er spejlblanke.
På grund af kulden er der næsten altid højtryk inde over indlandsisen. Vinden blæser altid fra højtryk mod lavtryk. Når der kommer lavtryk forbi Grønland, vil vinden derfor næsten altid blæse inde fra landet og ud mod kysten.

I Grønland kan man opleve to særlige vinde, som kaldes fønvind og piteraq.

Fønvind kommer, når kold luft blæser ud over kanten af isen. Højt oppe fra indlandsisen strømmer luften nedad. Mens den falder ned, bliver den varmet op. Luften er meget tør. Fønvinden er en meget kraftig blæst, og når den rammer kysten, får den temperaturen til at stige meget. Der kommer både fønvind om sommeren og vinteren. På en frostklar vinterdag kan fønvinden pludselig give tøvejr. Fønvinden varer kun nogle få timer.

Piteraqen er en anden og mere voldsom vindtype. Man oplever den mest på Grønlands østkyst. Inde over indlandsisen kan kold luft hobe sig op. I bestemte situationer kan den iskolde luft bliver skubbet ned mod kysterne. Det kaldes en piteraq. I en piteraq har den kolde vind en enorm fart. Vinden har tit dobbelt orkanstyrke. Det vil sige, at den blæser over 80 meter i sekundet. En piteraq kan derfor medføre store skader.
I februar 1970 var der en voldsom piteraq i Tasiilaq. Vinden blæste DMI’s vindmåler i stykker. Vindmåleren nåede at måle en vindhastighed på 72 meter i sekundet. DMI gætter, at vindene blæste helt op til 90 meter i sekundet.

Den varmeste måned i Grønland er juli. Her er temperaturen 6-8 grader i gennemsnit. I Sydgrønland er temperaturen i juli i gennemsnit dog næsten 10 grader. Om sommeren er der ellers ikke så stor forskel på temperaturen i Nord- og Sydgrønland.
På varme dage kan temperaturen i Sydgrønland nå over 20 grader. Den højeste temperatur blev målt i Kangerlussuaq d. 27. juli 1990. Her nåede temperaturen op på 25,5 grader.

Om vinteren er der meget større forskel på temperaturen i Nord- og Sydgrønland. For eksempel er temperaturen i januar i gennemsnit -6,0 grader i Qaqortoq og -8,6 grader i Nuuk. De ligger begge i Sydgrønland. Længere mod nord er temperaturen meget lavere. For eksempel er temperaturen i januar -19,3 grader i Kangerlussuaq og -12,6 grader i Ilulissat.
Den laveste temperatur, som nogensinde er målt i Grønland, er -52,1 grader. Den blev målt i Hall Land d. 29. januar 1989.

På indlandsisen kan temperaturen sikkert nå ned under -70 grader. I 1950’erne blev der målt en temperatur på -70 grader. DMI har målt temperaturer under -63 grader midt på Indlandsisen.

Man regner med, at klimaændringerne på Jorden vil betyde meget for temperaturen på Grønland. DMI regner med, at temperaturen i 2080 vil stige 7-8 grader i Vestgrønland og 12 grader i Østgrønland. Det vil fuldstændig ændre Grønland.

I Grønland falder der både regn og sne. Det regner mest i Sydgrønland. For eksempel falder der i gennemsnit 900 mm regn om året i Nanortalik i Sydgrønland, mens der kun falder 200 mm regn om året i Upernavik i Nordgrønland.
I Nordøstgrønland regner det meget sjældent. Her regner det faktisk mindre end i Sahara.
Det regner mest i Prins Christians Sund, som ligger på sydspidsen af Grønland. I 1961-1990 faldt der i gennemsnit 2474 mm regn om året.

Det er også forskelligt, hvor meget det sner forskellige steder i Grønland. Om vinteren sner det for eksempel tit i de grønlandske byer og bygder. På indlandsisen er nedbøren næsten altid sne.

Meget af Grønland ligger nord for polarcirklen. Her er der midnatssol om sommeren og polarnat om vinteren. Midnatssol betyder, at solen aldrig går helt ned. Polarnat betyder, at solen aldrig står rigtigt op. Jo længere nordpå man kommer, desto længere varer perioderne med midnatssol om sommeren og polarnat om vinteren.

Syd for polarcirklen er der dag og nat året rundt. Men dagene er meget lange om sommeren og meget korte om vinteren.

I 1961-1990 havde:

• Sissimut 1550 solskinstimer om året
• Narsarsuaq 1431 solskinstimer om året
• Tasiilaq 1374 solskinstimer om året
• Ittoqqoroormiit 1583 solskinstimer om året
• Danmarkshavn 2003 solskinstimer om året.

Danmark har normalt ca. 1800 solskinstimer om året.

Det største antal solskinstimer, som nogensinde er målt i Grønland, blev målt i Danmarkshavn i 1994. Det år havde Danmarkshavn 2243 solskinstimer.

Højt på den grønlandske himmel kan man nogle gange se et helt særligt fænomen. Det er nordlys.
Nordlys viser sig som et lys højt oppe på himlen. Det kan minde om gardiner, som bølger i vinden. Nordlys har alle mulige farver fra hvidt til mørkerødt.

Nordlys opstår, når ladede partikler fra solen kommer ind i Jordens magnetfelt. Når det sker, lyser luftmolekylerne og atomerne op og giver det flotte lys hen over himlen.

Man ser oftest nordlys om vinteren.