Grønland har arktisk klima
Klima

Natur

Klima _ -

Grønland har arktisk klima

Golfstømmen varmer Grønland op. Polarstrømmen køler Grønland ned.

Grønland har arktisk klima.
Det betyder, at temperaturen i juli som regel er under 10 grader.

Havet bestemmer meget af klimaet i Grønland.
Det tager lang tid for solen at varme havet op. Men det tager også lang tid, før havet bliver koldt igen.
Om sommeren er havet køligt. Derfor er luften også kølig om sommeren.
Om vinteren er havet lunt. Derfor er luften også lun om vinteren.
I Nordgrønland er der koldt både om sommeren og om vinteren.
Det er fordi, havet er dækket af is hele året.

Det meste af Grønland er dækket af is.
Isen kaldes indlandsisen. Den ligger nemlig inde i landet.
Indlandsisen er med til at køle Grønland ned.

Golfstrømmen og polarstrømmen er to store havstrømme.
De bestemmer meget af Grønlands klima.

Golfstrømmen løber fordi Sydgrønland. Den bringer varmt vand med sig.
Det varme vand varmer luften op.
Sydgrønland bliver derfor varmet op af golfstrømmen.
Golfstrømmens varme vand er også med til at varme Vestgrønland op.

Polarstrømmen løber ned langs Grønlands østkyst. Den er iskold.
Det kolde vand køler luften ned.
Østgrønland bliver derfor kølet ned af polarstrømmen.

Grønland har arktisk klima

Grønland har arktisk klima

Vind _

Det blæser ikke så meget i Grønland, som det gør i Danmark.
Der kan være vindstille i lang tid.
Når det blæser, så kommer vinden mest inde fra land.

I Grønland er der to særlige vinde.
De er:

  • fønvind
  • piteraq.

Fønvind kommer oppe fra indlandsisen.
Det er en tør og varm vind. Og den giver ret kraftigt blæsevejr.
Der kommer fønvind både om sommeren og om vinteren.
Når fønvinden kommer, bliver det hurtigt varmt.
Om vinteren kan det pludselig blive tøvejr.

Piteraqen er en anden slags vind.
Piteraq er iskold luft fra indlandsisen.
Det er en meget voldsom vind.
Den kan for eksempel let ødelægge huse.

Den værste piteraq var i februar 1970.
Den ramte byen Tasiilaq.
Det blæste så meget, at DMI’s vindmåler gik i stykker.

Der kan være vindstille i lang tid

Der kan være vindstille i lang tid

Temperatur _

Juli er den varmeste måned i Grønland.
I juli er der som regel 6-8 grader.
Men det kan godt blive varmere.
I Sydgrønland kan det nogle gange blive over 20 grader varmt.

Den højeste temperatur i Grønland er 25,5 grader. Den blev målt i Kangerlussuaq d. 27. juli 1990.

Om vinteren er det meget koldere i Nordgrønland end i Sydgrønland.

I januar er der som regel:

  • -6,0 grader i Qaqortoq i Sydgrønland
  • -8,6 grader i Nuuk i Sydgrønland
  • -19,3 grader i Kangerlussuaq i Midtgrønland
  • -12,6 grader i Ilulissat i Midtgrønland.

Den laveste temperatur i Grønland er -52,1 grader. Den blev målt i Hall Land d. 29. januar 1989.

Men inde på indlandsisen kan det faktisk blive endnu koldere.
Om vinteren kan temperaturen måske være under -70 grader.

På indlandsisen kan temperaturen måske være under -70 grader

På indlandsisen kan temperaturen måske være under -70 grader

Nedbør _

Nedbør er regn, sne, slud og hagl.
I Grønland falder der både regn og sne.
Det regner mest i Sydgrønland.
I Nordgrønland regner det ikke så meget.

Det regner mindst i Nordøstgrønland. Faktisk regner det mere i Sahara end i Nordøstgrønland.
Det regner mest i Prins Christians Sund.
Prins Christians Sund ligger i Sydgrønland. Her falder der næsten 2½ meter regn om året.

Om vinteren sner det tit i byerne og bygderne.
På indlandsisen kan det godt sne.
Men det regner næsten aldrig på indlandsisen.

I Grønland falder der både regn og sne

I Grønland falder der både regn og sne

Sol _

Meget af Grønland ligger nord for polarcirklen.
Nord for polarcirklen er der midnatssol om sommeren.
Når der er midnatssol, så går solen aldrig helt ned.
Nord for polarcirklen er der polarnat om vinteren.
Når der er polarnat, så står solen aldrig rigtig op.

Solen skinner lidt mere i Danmark end i Grønland.
Solen skinner mere nogle steder, end den gør andre steder.

Solen skinner i:

  • ca. 1550 timer om året i Sissimut
  • ca. 1431 timer om året i Narsarsuaq
  • ca. 1374 timer om året i Tasiilaq
  • ca. 1583 timer om året i Ittoqqoroormiit
  • ca. 2003 timer om året i Danmarkshavn.

Danmarkshavn er det sted i Grønland, hvor solen skinner mest.

Når der er midnatssol, så går solen aldrig helt ned.

Når der er midnatssol, så går solen aldrig helt ned.

Nordlys _

Nordlys er en slags lys, som man kan se på himlen.
Der er tit nordlys i Grønland.
Nordlys ser ud som lysende gardiner, der blafrer på himlen.
Det bevæger sig i alle mulige farver.
Man ser mest nordlys om vinteren.

Nordlys er en slags lys, som man kan se på himlen

Nordlys er en slags lys, som man kan se på himlen

▴ Top