Geologisk historie _ -

Grønland er næsten 4 milliarder år gammel

Det er let at se og studere geologien i Grønland.

Grønlands geologiske historie begyndte for 3800 millioner år siden. Jorden er ca. 4600 millioner år gammel. Det betyder, at Grønland faktisk er noget af det ældste, som man kender til.

Det meste af Grønland er dækket af is. Langs kysten er der dog ikke is – i hvert fald ikke hele året. Her er der heller ikke så mange planter. Det gør, at man let kan se på og studere landskabet, klipperne og geologien. Derfor ved vi også meget om Grønlands geologi.

Grønland har ikke altid ligget der, hvor det ligger nu. For ca. 3800 millioner år siden lå Grønland på den sydlige halvkugle. Dengang hang Grønland sammen med Europa, Nordamerika og Asien. De lavede det, som man kalder et superkontinent.
Grønland er siden flydt nordpå, så landet i dag ligger i Arktis ved Jordens nordpol.

Der er flere ting, som har været med til at danne Grønland og forme det grønlandske landskab. De vigtigste ting er:

• kontinentaldrift
• vulkaner
• jordskælv
• istider.

Hvis man skærer jordkloden midt over, vil man se tre lag. I centrum ligger der en tung jernkerne, som har en diameter på ca. 6942 kilometer. Rundt om kernen ligger kappen. Oven på kappen ligger jordskorpen. Jordskorpen er det yderste lag. Det går fra jordoverfladen og 3-70 kilometer ned.
Jordskorpen og det yderste af kappen er et stift lag. Laget består af syv store og flere små plader, som flyder rundt på jordoverfladen. Man kalder også de store plader for kontinenter. Og når pladerne bevæger sig, kalder man det kontinentaldrift.

Det er kontinentaldriften, som flyttede Grønland fra den sydlige halvkugle og helt op til Arktis i nord. Faktisk flytter Grønland sig stadigvæk. Grønland driver væk fra Europa. Hvert år bliver der 4-5 cm længere mellem Danmark og Grønland.

De plader, som flyder rundt på jordoverfladen, støder engang i mellem ind i hinanden. Så bliver pladerne skubbet ind over hinanden. Det kan lave bjergkæder, vulkanudbrud og jordskælv. Og det er på den måde, at Grønland blev skabt.

Grønlands grundfjeld består af gnejs, som blev dannet for mere end 1600 millioner år siden. De blev dannet, da kontinentalplader blev skubbet hen over hinanden. Det skete mange gange. Med tiden blev lagene af gnejs til et tykt skjold.

Grønland ligger på den nordamerikanske plade. For 510-400 millioner år siden stødte pladen ind i Europa. Det lavede en bjergkæde, som kaldes Kaledoniderne. Den kan man i dag finde resterne af i Nordøst- og Østgrønland.
For ca. 65 millioner år siden igen drev den nordamerikanske plade igen væk fra Europa. Det gjorde, at der kom en masse vulkanudbrud på Grønland. Vulkanerne dannede nye bjerge.
Sidenhen er Grønland blevet ramt af flere istider. Under istiderne var Grønland fuldstændig dækket af is.

Når man kigger på Grønlands geologi, så er der 5-6 forskellige områder i landet:

Den arkæiske blok ligger i Sydgrønland. Det er et område, som går fra Kangerlussuaq og Ivittuut i Sydvestgrønland til østkysten syd for Tasiilaq. I den arkæiske blok findes de ældste klipper i Grønland. De er 3,6-3,9 milliarder år gamle.

Det ketilidiske foldebælte ligger på Grønlands sydspids. Her er klipperne ca. 2,5 milliarder år gamle.

Det nagssugtoqidiske foldebælte går fra Kangerlussuaq til Diskobugten og tværs over Grønland til Tasiilaq. Også her er klipperne også ca. 2,5 milliarder år gamle.

Det rinkiske foldebælte ligger Grønlands vestkyst. Det går fra Diskobugten op til Melvillebugten. Det er en bjergkæde, som består af gnejs, sandsten og marmor. Klipperne er ca. 2,5 milliarder år gamle.

Det kaledoniske foldebælte og det nordgrønlandske foldebælte ligger begge i Grønlands nordøstlige hjørne. De blev dannet for 350-420 millioner år siden. Derfor er de Grønlands yngste bjerge. Det kaledoniske foldebælte fortsætter i øvrigt mod sydøst helt ned til Skandinavien.

Det meste af Grønland er dækket af is. Det kan derfor være svært at se, hvordan Grønlands landskab er dannet. Men ude ved kysten er der ikke is, og det er her, at man lettest kan studere geologien.

Den sidste istid sluttede for 12.000-14.000 år siden. Dengang var Grønland fuldstændig dækket af is. Isen fra den sidste istid har formet meget af det grønlandske landskab. I hvert fald det, som ikke stadig er skjult af indlandsisen.
Isen har blandt andet:

• skabt dybe dale og fjorde
• slebet og poleret klippegrunden.

Dale, bjerge, bakker og lignende kalder man for geologiske dannelser. Mange af de meget gamle geologiske dannelser kan man stadig se i Grønland. Nogle af de mest karakteristiske er:

Basaltfjelde
Basaltfjelde er resterne af gamle vulkaner. De er dannet af vulkanudbrud. Lavaen er flydt ud over store områder. Da den størknede, blev den til basaltfjelde. Man kan blandt andet se basaltfjelde på øen Disko i Vestgrønland og på Blossevillekysten i Østgrønland. I dag er der ikke aktive vulkaner i Grønland.

Nunatakker
Nunatakker er fjelde, som stikker frem fra indlandsisen. Nogle steder er indlandsisen over 3 kilometer tyk. Derfor er nunatakker faktisk toppene af store bjerge.

Cirkusdale
Cirkusdale er grydeformede dale i fjeldene. Cirkusdalene er dannet af frostsprængninger. Frostsprængninger sker, fordi vand løber ind i revner og sprækker i fjeldet. Når vandet fryser, så udvider det sig. Det kan være så voldsomt, at store klipper nærmest bliver sprængt ud af fjeldet. Med tiden laver frostsprængningerne de dale, som man kalder for cirkusdale.

Skurestriber
En stor gletsjer består ikke kun af is. På sin vej opsamler den sten, grus og klippestykker. Stenene, gruset og klippestykkerne virker som meget groft sandpapir. De sliber på de klipper og fjeld, som gletsjeren glider hen over. Når isen er væk, kan man derfor se ridser og furer i klipperne. Ridserne og furerne kaldes skurestriber. På skurestriberne kan man se, hvilken retning isen har bevæget sig.

Varme kilder
Der er over 2000 varme kilder i Grønland. De fleste ligger på øen Disko ved Vestgrønlands kyst. De fleste varme kilder i Grønland er faktisk ikke særligt varme. Men de er varmere end omgivelserne. Langt de fleste kilder er kun 0-18,5 grader varme. Den varmeste kilde er 38 grader varm og ligger på den lille ø Uunartoq i Sydgrønland.

Blokmarker
Mange steder i Grønland ligger der store klippestykker og klippeblokke. De steder, hvor der er mange, kalder man for blokmarker. Blokmarkerne ser ud, som om en eller anden har kastet blokke og klippestykker ud, som om de var terninger. I virkeligheden er det is og smeltevand, som har ført de store klippeblokke med sig og lagt dem på markerne.

Der er mange forskellige mineraler og bjergarter i Grønland. Man kender til ca. 3500 forskellige mineraler, og af dem findes de 500 i Grønland.

Grønland har også mange ædelstene og ædelmetaller. Blandt andet er der guld, platin, rubiner og diamanter i Grønland.
Desuden findes flere forskellige smukke sten, som grønlænderne bruger som smykkesten. Den mest berømte smykkesten er rød tugtupit. Andre smykkestene er grønlandit, månesten og nuummitt.