Dyreliv _ -

Grønland har ikke mange dyrearter

De stigende temperaturer er en trussel mod Grønlands dyreliv.

Klimaet er skyld i, at der ikke findes særlig mange dyrearter i Grønland. Det sydlige Grønland har milde vintre og kølige somre, men længere mod nord er det koldt både sommer og vinter. Ved kysterne kommer der meget nedbør, mens der længere inde i landet kan være ekstremt tørt. Det er disse barske betingelser, som de grønlandske dyr skal leve under. Nogle få arter kan dog overleve her, og visse arter er meget almindelige.

Havene omkring Grønland er næringsrige, og her lever store mængder af smådyr. Smådyrene er føde for større dyr, og i Grønland finder man derfor det rigeste dyreliv langs kysterne og i havet.

Der er mange trusler mod det grønlandske dyreliv. Ulovlig jagt er mange steder et stort problem, men miljøskadelige stoffer og klimaændringer har vist sig at være endnu større trusler. De miljøskadelige stoffer påvirker dyrenes evne til at forplante sig, og klimaændringer ændrer dyrenes udbredelse og muligheder for at finde føde.

Der findes ni arter af vilde landpattedyr i Grønland: isbjørn, polarræv, lækat, jærv, polarulv, ren, moskusokse, snehare og halsbåndslemming.

Isbjørnen er nærmest blevet et symbol for Grønland. Den er ikke bare Grønlands, men verdens største landlevende rovdyr. Den store bjørn lever især i den nordlige del af Grønland, men man kan også møde den længere mod syd. Den lever ved havet, og det er sjældent at se isbjørne langt inde i landet. Isbjørnen æder især sæler, som den fanger på isen. Hunnen føder sine unger tidligt på vinteren inde i en snehule. Her tilbringer hun og ungerne vinteren, og først i april kommer bjørnene ud af hulen. Ungerne bliver hos hunnen det første år.

Isbjørnen trues ikke længere af jagt, men derimod af miljøforurening. Bestemte stoffer er skyld i, at isbjørnens har svært ved at formere sig. Samtidig smelter polarisen på grund af klimaændringer. Det betyder, at isbjørnens jagtområder bliver stadigt mindre.

Moskusoksen er et andet af Grønlands store landpattedyr. Moskusoksen lever naturligt i Nordøstgrønland, men er desuden indført til Vestgrønland. De store dyr lever af forskellige slags græsser, urter og små dværgbuske. Om vinteren søger moskusokserne ud på åbne steder, hvor vinden blæser sneen væk. Her kan den lettere finde føde.

Den lille halsbåndslemming er Grønlands mindste pattedyr. Den findes kun i Nordøstgrønland og holder til i områder, hvor sneen aldrig forsvinder helt. Lemmingen æder skud fra dværgbuske, græsser og urter. Visse år optræder lemmingerne i store antal. Disse år kaldes også for lemmingeår.

Havet omkring Grønland har et rigt dyreliv. Her lever sæler, hvalros og flere af de store hvaler. De nyder godt af det kolde og næringsrige havvand, som er fyldt med byttedyr som fisk, krebsdyr og muslinger.

Der lever både bardehvaler og tandhvaler i Grønland. Bardehvaler har ingen tænder, men i munden har de nogle tætsiddende hornplader, der virker som en slags si. Hornpladerne kaldes for barder. Når hvalen tager vand ind i munden, siver vandet ud mellem barderne, mens krebsdyr og småfisk bliver tilbage.

I Grønland findes en række forskellige bardehvaler som finhval, vågehval, pukkelhval og den sjældne grønlandshval. Den anden gruppe af hvaler, tandhvalerne, har tænder og lever af fisk, krebsdyr, blæksprutter og andre havpattedyr. Nogle af de mest almindelige tandhvaler i Grønland er kaskelot, grindehval, hvidhval, narhval og spækhugger.

Pukkelhvalen, som kan nå en længde på 18 meter og en vægt på 30 tons, er en ren akrobat blandt de store hvaler. Den kaster sig ud af vandet og slår med halen og lufferne. Den lever af fisk, blæksprutter og lyskrebs.

Vågehvalen, som også kaldes sildepiskeren, er en ret lille hval, som kun bliver op til 10 meter lang og højst vejer 10 tons. Vågehvalen ses typisk fra maj til oktober i fjorde og langs kysterne af Syd- og Vestgrønland.

Finhvalen kan nå en længde på op til 27 meter og veje op til 100 tons. Den er verdens næstlængste dyreart. Det er kun blåhvalen, som bliver længere. Finhvalen lever af fisk, blæksprutter og små krebsdyr.

I havene omkring Grønland findes fem arter af sæler. Det mest almindelige sæler er ringsæl, klapmyds og grønlandssæl. Sælerne er blandt andet føde for hvaler og isbjørne. Døde sæler ædes desuden af rovdyr og fugle.

I Grønland yngler der omkring 60 forskellige fuglearter. De fleste trækker væk om vinteren, men ca. 30 arter kan ses året rundt. Langt de fleste af Grønlands fugle lever på havet og langs kysterne.

De grønlandske fugle er truede, og det er der flere grunde til. For eksempel betyder de stigende havtemperaturer, at der bliver mindre og mindre føde til fuglene i havet. Jagt er også et stort problem.

I Grønland findes der kun tre arter af rovfugle: havørn, vandrefalk og jagtfalk. Havørnen er langt den største og kan få et vingefang på 230 cm. Tidligere blev havørnen skudt af fåreavlere, fordi de troede, at ørnene åd fårenes lam. Undersøgelser har dog vist, at havørnen først og fremmest lever af fisk. I dag er havørnen fredet, og den er efterhånden ret almindelig i Grønland.

Vandrefalken og jagtfalken er meget dygtige flyvere og jager deres bytte i luften. Vandrefalken lever i det meste af Syd- og Vestgrønland, mens jagtfalken findes spredt over hele landet. Begge arter er fredede. Alligevel er den grønlandske jagtfalk truet, fordi falkonerer vil betale store summer for en jagtfalk på det illegale marked. En helt hvid jagtfalk er således flere hundrede tusinder kroner værd.

Den eneste ugle, som yngler i Grønland, er sneuglen. Sneuglen er en stor, næsten helt hvid ugle, som lever inde i landet. Den jager især lemminger.

De store fuglefjelde i Grønland er meget imponerende. På de bare fjeldsider yngler millioner af fugle som alk, lomvie, polarlomvie, tejst, lunde og søkonge. Fuglene fanger deres føde i det næringsrige hav.

Søkongen er en sjov lille fugl, som er på størrelse med en solsort. Den yngler i millionvis på fuglefjelde i Thuleområdet og i Scorebysund. Uden for yngletiden lever søkongen på havet. Her dykker den efter føde, som mest består af små krebsdyr.

Der er ikke mange småfugle i Grønland. Snespurven er den mest almindelige, og den ser man overalt. Den er broget i sort og hvidt og er let at kende. De fleste snespurve trækker væk fra Grønland om vinteren.

Grønland har et særligt ansvar for at bevare 28 forskellige dyrearter. Det er fordi, at netop disse arter først og fremmest lever i Grønland og kun få andre steder. Man siger, at de er nationale ansvarsarter. Nogle af Grønlands nationale ansvarsarter er: isbjørn, kortnæbbet gås, lysbuget knortegås, søkonge og hvidsisken.

En rødliste er en liste over dyr og planter, som kræver særlig beskyttelse eller opmærksomhed. På Grønlands Rødliste 2007 er der 65 fugle, 37 pattedyr, 3 ferskvandsfisk og 5 dagsommerfugle.

Nogle af Grønlands kritisk truede dyrearter er hvalros, spættet sæl, grønlandshval, nordkaper, hvidhval samt narhval. Desværre bliver flere af dem stadig jaget i Grønland, men jagten på dem er ikke bæredygtig. Hvis den fortsætter som hidtil, er der stor risiko for, at disse dyrearter uddør i Grønland.