Grønland er næsten uberørt. Alligevel er mange dyr o gplanter truede
Naturbevarelse

Miljø

Naturbevarelse _ -

Verdens største nationalpark ligger i Grønland

Det meste af Grønland er næsten uberørt.

I Grønland bliver naturen udnyttet overalt, hvor det er muligt. Men der er grænser for, hvor meget naturen kan tåle. For eksempel kan man ikke bare fange de fisk, man har lyst til. Man kan heller ikke bare skyde alle de rensdyr eller hvaler, som man vil. Hvis man gør det, risikerer man, at dyrene helt forsvinder. Derfor bliver bestandene af dyr i Grønland nøje overvåget. Og hvert år bliver der sat kvoter for, hvor mange dyr man må skyde, og hvor mange fisk man må fange.

Egentlig er Grønland næsten uberørt. Her er ingen veje, ingen trafik, ingen storbyer, kun en lille industri, ingen dræning og ingen udretning af åer. Alligevel er mange grønlandske dyr og planter truede. De er både truet af jagt, miljøgifte og klimaændringer.

I dag er:

  • 44 % af Grønlands landområder fredede
  • 71 % af Grønlands havområder fredede.

Fredningerne skal både beskytte dyr, planter, landskaber og kultur.

Grønland er næsten uberørt. Alligevel er mange dyr o gplanter truede

Grønland er næsten uberørt. Alligevel er mange dyr o gplanter truede

Naturbevarelse _

Meget af Grønlands natur er fredet. Det er gjort for at beskytte dyr, planter, landskaber, geologiske områder og kulturelle og historiske steder.
Naturen kan være fredet på flere forskellige måder.

Nationalpark
Verdens største nationalpark ligger i Grønland. Nationalparken åbnede i 1974. Den ligger i Grønlands nordøstlige del og dækker et område på 972.000 kvadratkilometer. Det er 21 gange så stort som Danmark. Det betyder også, at nationalparken fylder 43 % af Grønlands areal.

Indbyggerne i Scorebysund (Ittoqqortoormiit) og Thule (Qaanaaq) har lov til både at færdes og at jage i nationalparken. Alle andre skal have tilladelse for at komme ind i nationalparken.

Siriuspatruljen kører tit i nationalparken. Der bliver også forsket meget i parken. I nationalparken kan man blandt andet se spor fra gamle bosættelser langs kysten. Derudover findes meget af Grønlands dyre- og planteliv i parken. Her findes blandt andet:

  • isbjørne
  • hvalrosser
  • sæler
  • rensdyr
  • moskusokser
  • ulve
  • og andre mindre dyr.

Naturreservater
Der er 5 naturreservater i Grønland. Det mindste er 1,4 kvadratkilometer stort, mens det største er 7957 kvadratkilometer stort.

Melville Bugt er Grønlands største naturreservat. Det dækker et område på 7957 kvadratkilometer. Melville Bugt ligger i Nordvestgrønland. Det blev til et naturreservat i 1980. I reservatet lever dyr som narhval, hvidhval og isbjørn.

Lyngmarken var den første natur, som blev fredet i Grønland. Det skete i 1954, da Lyngmarken blev et naturreservat. Reservater er kun 2 kvadratkilometer stort. Det ligger ved Godhavn (Qeqertarsuaq).

Paradisdalen blev fredet i 1984. Den dækker et område på 85 kvadratkilometer. Paradisdalen ligger sydvest for Søndre Strømfjord. Her lever blandt andet vildrener, ræve, harer, jagtfalke og vandrefalke.

Qinnguadalen dækker et område på 45 kvadratkilometer. Den blev fredet i 1962. Dalen ligger i Sydgrønland. Der vokser en birkeskov i dalen. Dalen blev til naturreservat, fordi man ville bevare skoven. Skove er nemlig ret sjældne i Grønland.

Akilia er en lille ø på 1,2 kvadratkilometer. Den blev til naturreservat i 1998. Akilia ligger 27 km syd for Nuuk (Godthåb).

Ramsarområder
Ramsarkonventionen er en aftale om at beskytte vigtige vådområder. Det handler dog først og fremmest om vådområder, som er vigtige for fuglelivet. I Grønland er der 11 ramsarområder, som tilsammen dækker et område på over 13.000 kvadratkilometer.

Fugleområder
Der er 12 fugleområder i Grønland. Fra 1. juni til 31. august er det forbudt at gå i områderne. Det er nemlig på det tidspunkt, at fuglene yngler.

Fjeldvalmue

Fjeldvalmue

Grønlands Naturinstitut _

Grønlands Naturinstitut (Pinngortitaleriffik) blev oprettet i 1995. Instituttet udfører forsker i Grønlands natur. Det rådgiver også om for eksempel fugle, vegetation og landpattedyr.

Grønlands Naturinstitut skal blandt andet:

  • undersøge, hvordan man bedst udnytter og beskytter dyr og planter i Grønland
  • forske i den betydning, som dyr og planter har for Grønlands befolkning.
Havmåling

Havmåling

▴ Top