Miljøproblemer _ -

Grønland har ikke så store miljøproblemer

De største trusler mod Grønlands miljø er miljøgifte og klimaændringer.

I hele Grønland bor der kun ca. 57.000 personer. Det meste af Grønland er faktisk ubeboet. Industrien er ikke særlig stor, og der er kun biler og veje i de større byer. Derfor har Grønland heller ikke så mange miljøproblemer.

Et af de største miljøproblemer er miljøgifte og andre miljøforurenende stoffer. Disse stoffer kommer fra Europa, Nordamerika og Asien. De bliver ført til Grønland med vinden og havstrømmene.

De store rovdyr som hvaler, sæler, isbjørne og store fisk bliver ramt hårdest af miljøgiftene. Hvaler, sæler og store fisk kan indeholde meget gift. Og fordi de bliver spist af grønlænderne, ender de miljøskadelige og giftige stoffer i grønlænderne selv. Grønlændere har derfor tit mange flere kemikalier i kroppen end danskere.

Indholdet af kviksølv i kød fra fugle og pattedyr er ofte så højt, at det er sundhedsskadeligt. Det gælder også for bly og cadmium. Indholdet af cadmium i nyrerne hos sæler er nogle steder så højt, at sælerne er i fare for at få nyreskader.

Den største trussel mod Grønlands befolkning og Grønlands natur er dog klimaændringer. Klimaændringerne rammer de arktiske områder meget hårdt. DMI gætter på, at temperaturen i Vestgrønland vil stige 7-8 grader i 2080. I Østgrønland vil temperaturen stige op til 12 grader. Det vil fuldstændig ændre Grønlands natur. Og det vil gøre livet på Grønland meget anderledes.

I Grønland ligger de fleste lossepladser helt ud til kysten. Mange af dem går endda helt ud i havet. Indtil for nylig blev alt affald smidt på lossepladsen. Derfor er der stor risiko for af forurening kan sive ud i havet. Ved flere grønlandske byer og bygder har man både fundet tungmetaller og andre farlige stoffer i dyr, planter og sedimenter.

Der er flere forbrændingsanlæg i Grønland, men mange af dem fungerer ikke længere. Selv om det er ulovligt, er der mange grønlændere, som selv brænder affaldet af direkte under åben himmel.

Der er meget lidt luftforurening i Grønland. De fleste steder er der så lidt forurening, at man slet ikke kan måle det. I de større byer er der lidt luftforurening. Forureningen kommer fra biler og brændsel.

I Nuuk er der halvt så meget lattergas (NO2) i luften, som der er i Odense. I andre grønlandske byer er der lige så lidt luftforureningen, som der er ude på landet i Danmark.

Uden for byerne kan man ikke måle nogen som helst luftforurening.

I begyndelsen af 2000 blev der lavet en masse undersøgelser i Grønland. Undersøgelserne skulle vise, hvor slem jordforureningen var i byerne og ved nye og gamle industrier. I alt var der 694 grunde, som muligvis var forurenede. I 2010 havde man fundet udaf, at over 600 af grundene var forurenede, heraf 87 alvorligt.

Det mest almindelige er forurening med:

• olie
• andre olieprodukter
• opløsningsmidler
• tungmetaller.

Der er ikke særlig stor vandforurening i Grønland.
Spildevand fra huse og fabrikker bliver som regel ledt direkte ud i havet. De fleste steder bliver vandet dog filtreret først. Men det bliver ikke renset. Faktisk er der slet ingen rigtige rensningsanlæg i Grønland.
Man skulle tro, at der derfor ville være meget vandforurening. Men det er ikke særlig meget spildevand, som bliver ledt ud. Og det er slet ikke nok til at forurene havet.

Et andet problem er at komme af med toiletaffald. Mange steder bruger man en spand i stedet for et wc. I de fleste bygder tømmer folk toiletspandene direkte ud i havet. Det sker også, at folk tømmer spandene uden for husene.
Det virker lidt ulækkert. Samtidig er der også stor fare for at folk smitter hinanden med sygdomme. Affaldet er for eksempel en af grundene til, at tuberkulose stadig er en ret almindelig sygdom i Grønland.