Miljøproblemer _ -

Grønland har kun få miljøproblemer

De største miljøtrusler mod Grønland er miljøgifte og klimaændringer.

I hele Grønland bor der kun ca. 57.000 personer, og langt størstedelen af Grønland er ubeboet. Industrien er ikke særlig stor, biler findes kun i de større byer, og vejnettet ophører med at eksistere, så snart man bevæger sig væk fra byerne. Grundlaget for miljøproblemer er derfor lille, og sammenlignet med problemerne i mange andre lande er Grønlands miljøproblemer da også små.

Blandt Grønlands største miljøproblemer er miljøgifte og andre miljøforurenende stoffer. Disse stoffer kommer fra Europa, Nordamerika og Asien og bliver ført med luft- og havstrømme til Arktis og Grønland.

Miljøgiftene ophobes op igennem fødekæderne, og det er derfor de store rovdyr som hvaler, sæler, isbjørne og store fisk, som rammes hårdest. Hvaler, sæler og større fisk kan indeholde høje koncentrationer af miljøgifte, og da de er føde for store dele af den grønlandske befolkning, ender de miljøskadelige og giftige stoffer i grønlænderne selv. Grønlændere har derfor ofte meget højere koncentrationer af farlige industrikemikalier i kroppen end danskerne.

Kviksølvindholdet i kød fra fugle og pattedyr overskrider i mange tilfælde de internationale grænseværdier. Hos tandhvaler kan koncentrationerne være 30 gange højere end grænseværdierne. Tilsvarende er der fundet betænkeligt høje mængder af kviksølv hos isbjørne og sæler. Der er også problemer med for høje koncentrationer af bly. Som helhed indeholder havfugle og havpattedyr koncentrationer af kviksølv og cadmium, der overstiger de internationale grænseværdier. Cadmiumindholdet i sælnyrer er nogle steder så højt, at sælerne er i højrisiko for at få nyreskader.

Den allerstørste trussel mod Grønlands befolkning og Grønlands natur er dog de globale klimaændringer. Klimaændringerne rammer særlig de arktiske områder og dermed også Grønland. Modelberegninger, som DMI har foretaget, viser, at temperaturen i 2080 vil stige op til 7-8 grader i Vestgrønland og op til 12 grader i Østgrønland. Derfor har Grønlands landstyre og Videnskabsministeriet i Danmark indgået en aftale om at etablere et såkaldt klimauniversitet i Nuuk, der skal indsamle data og efterfølgende analysere klimaproblemernes omfang.

De fleste lossepladser i Grønland ligger helt ud til kysten og mange endog helt ud i havet. Indtil for ganske nylig blev alle typer af affald smidt direkte ud på lossepladsen uden nogen form for sortering. Der er derfor stor risiko for udsivning af forurenende stoffer, som føres ud i havet og væk med strømmen. Ved flere grønlandske byer og bygder har Danmarks Miljøundersøgelser da også fundet både tungmetaller og svært nedbrydelige organiske stoffer i dyr, planter og sedimenter.

Der findes faktisk flere forbrændingsanlæg i Grønland, men mange af dem fungerer ikke længere. Selv om det er ulovligt, er det heller ikke ualmindeligt at se affald blive brændt af direkte under åben himmel.

Luftforureningen over Grønland er de fleste steder så lille, at den faktisk ikke kan måles. I de få større byer, der findes i Grønland, kan forskerne registrere forurening fra bilkørsel og fra det lokale energiforbrug.

I hovedstaden Nuuk har man målt koncentrationer af NO2, der er halvt så højt som i Odense, så her kan man godt tale om luftforurening. I andre byer på Grønland har man målt koncentrationer, der svarer til niveauet i landområder på Fyn.

Man skal dog ikke langt uden for byerne, før det i praksis er umuligt at måle nogen som helst luftforurening.

I begyndelsen af 2000 blev der i Grønland foretaget en masse undersøgelser, som skulle afdække problemerne med jordforurening i byer og ved nye og gamle industrier. Alle byer blev undersøgt, og der blev registreret 694 mulige forurenede grunde. Af disse foregår der erhvervsaktivitet på 254 grunde, mens resten er nedlagte fabrikker eller affaldsdepoter.

I 2010 havde man fået registreret over 600 forskellige steder med forurening, heraf 87 steder, hvor forureningen er alvorlig. Forureningen stammer blandt andet fra det amerikanske og det danske forsvar.

Det mest almindelige er forurening med olie, andre olieprodukter, opløsningsmidler og tungmetaller.

Vandforurening er ikke særlig udbredt i Grønland, og forureningen er hovedsagelig begrænset til områder nær byer og industrianlæg.

Generelt er vandmiljøet omkring Grønland upåvirket af udledningen af spildevand fra husholdninger og fra fiske- og rejefabrikker. Ved udledningsstederne er der dog synlig forurening i form af uklart vand og større synlige partikler. Hvis spildevandet ledes ud i stillestående bugter og vige, kan det her føre til lokale forureninger, der kan påvirke dyre- og plantelivet.

Virksomhedernes udledning af spildevand medfører ofte en særdeles synlig forurening af vandmiljøet omkring den by, hvor virksomheden ligger.

Det er svært at kloakere i Grønland, og derfor anbefaler eksperterne, at større partikler fjernes mekanisk, mens resten føres ud i havet på en kontrolleret måde. Problemet med spildevand er så lille, at det ikke er nødvendigt at bygge egentlige rensningsanlæg.

Et andet vandforureningsproblem er bortskaffelsen af toiletaffald. Mange steder bruger man en spand i stedet for et wc, fordi der ikke er kloakker til træk-og-slip. I de fleste bygder tømmes toiletspandene direkte ud i havet. Enten tømmer beboerne selv spandene fra fjeldet, eller de bliver indsamlet af renovationsarbejdere på hundeslæde, som per håndkraft tømmer spandenes indhold ud i havet.

Enkelte steder bruger man plastikposer i spandene. Dem skal renovationsarbejderne først sprætte op ude ved rampen, før de tømmer dem ud i havet. Poserne bliver enten brændt eller smidt i havet. Det er til stor gene for jollefiskere, som klager over, at de får deres påhængsmotorer ødelagt af poserne.

Endelig sker det, at toiletaffaldet tømmes umiddelbart uden for husene til stor glæde for slædehundene.

Manglen på kloakering og den noget lemfældige omgang med toiletaffald medfører en stor risiko for smittespredning. Det er også en af årsagerne til, at tuberkulose stadig har gunstige livsbetingelser på Grønland.