Grønland har kun få miljøproblemer
De største miljøtrusler mod Grønland er miljøgifte og klimaændringer.
I hele Grønland bor der kun ca. 57.000 personer, og langt størstedelen af Grønland er ubeboet. Industrien er ikke særlig stor, biler findes kun i de større byer, og vejnettet ophører med at eksistere, så snart man bevæger sig væk fra byerne. Grundlaget for miljøproblemer er derfor lille, og sammenlignet med problemerne i mange andre lande er Grønlands miljøproblemer da også små.
Blandt Grønlands største miljøproblemer er miljøgifte og andre miljøforurenende stoffer. Disse stoffer kommer fra Europa, Nordamerika og Asien og bliver ført med luft- og havstrømme til Arktis og Grønland.
Miljøgiftene ophobes op igennem fødekæderne, og det er derfor de store rovdyr som hvaler, sæler, isbjørne og store fisk, som rammes hårdest. Hvaler, sæler og større fisk kan indeholde høje koncentrationer af miljøgifte, og da de er føde for store dele af den grønlandske befolkning, ender de miljøskadelige og giftige stoffer i grønlænderne selv. Grønlændere har derfor ofte meget højere koncentrationer af farlige industrikemikalier i kroppen end danskerne.
Kviksølvindholdet i kød fra fugle og pattedyr overskrider i mange tilfælde de internationale grænseværdier. Hos tandhvaler kan koncentrationerne være 30 gange højere end grænseværdierne. Tilsvarende er der fundet betænkeligt høje mængder af kviksølv hos isbjørne og sæler. Der er også problemer med for høje koncentrationer af bly. Som helhed indeholder havfugle og havpattedyr koncentrationer af kviksølv og cadmium, der overstiger de internationale grænseværdier. Cadmiumindholdet i sælnyrer er nogle steder så højt, at sælerne er i højrisiko for at få nyreskader.
Den allerstørste trussel mod Grønlands befolkning og Grønlands natur er dog de globale klimaændringer. Klimaændringerne rammer særlig de arktiske områder og dermed også Grønland. Modelberegninger, som DMI har foretaget, viser, at temperaturen i 2080 vil stige op til 7-8 grader i Vestgrønland og op til 12 grader i Østgrønland. Derfor har Grønlands landstyre og Videnskabsministeriet i Danmark indgået en aftale om at etablere et såkaldt klimauniversitet i Nuuk, der skal indsamle data og efterfølgende analysere klimaproblemernes omfang.