Klimaændringer _ -

De globale klimaændringer rammer Grønland hårdt

Klimaændringerne vil ændre Grønlands natur voldsomt.

Inden for de sidste ca. 100 år er temperaturen på Jorden steget med 0,74 grader. Det lyder måske ikke af meget, men det har store konsekvenser for naturen. For eksempel bliver ørkenen i Afrika større og større. Og i havene er vandstanden allerede steget lidt.
Konsekvenserne vil blive særlig store i den arktiske zone. Det gælder også for Grønland.
I dag regner de fleste med, at klimaændringerne er skabt af mennesker.

Det er blevet varmere, fordi der er for mange drivhusgasser i Jordens atmosfære.
Drivhusgasserne lægger sig som en dyne omkring Jorden. De sørger for, at den varme, som kommer fra Jorden, ikke kan slippe fri. Uden drivhusgasserne ville Jorden være meget kold.
Men der er kommet mere og mere drivhusgas i atmosfæren. Det betyder, at  Jorden er blevet bedre til at holde på varmen. Og derfor stiger temperaturen.
Drivhusgasserne kommer fra menneskets udledning af kuldioxid (CO₂), metan (CH₄), lattergas (N2_O) og forskellige andre gasser. Den vigtigste drivhusgas er CO₂. Den er skyld i mere end halvdelen af den drivhuseffekt, som er skabt af mennesker.

Forskerne arbejder med såkaldte klimamodeller. Klimamodellerne giver et bud på, hvordan fremtidens klima kommer til at se ud.
Klimamodellerne fortæller, at Grønland vil blive varmere og mere våd.
Om 100 år vil:

• temperaturen i Sydgrønland i gennemsnit stige ca. 2 grader – mest om vinteren
• temperaturen i Nordgrønland i gennemsnit stige 6-8 om vinteren, men kun lidt om sommeren
• der falde 10-50 % mere regn. Der vil falde mest regn i Nordgrønland. I Sydgrønland vil det regne lige så meget som i dag.

EU er meget bekymret over klimaændringerne. Derfor vil EU gerne have, at de forskellige EU-lande ikke udleder så mange drivhusgasser. Men landene har svært ved at blive enige. Mange lande vil nemlig gerne have, at deres befolkning får en højere levestandard. De vil også gerne producere flere varer, som de kan sælge. Derfor vil landene bruge mere energi, og de vil have lov til at udlede mere drivhusgas.

I 1997 indgik EU-landene en aftale om at begrænse udledningen af drivhusgasser. Aftalen kaldes Kyoto-aftalen. Selv om Grønland ikke er medlem af EU, er landet med i Kyoto-aftalen. Aftalen betød, at Grønlands udledning af drivhusgasser inden 2012 skulle falde med 8 % i forhold til udledningen i 1990. Det lykkedes ikke.

I august 2012 lavede Grønland og Danmark en aftale om, at Grønland får mere indflydelse, når Danmark forhandler om klima i FN. Aftalen betyder blandt andet, at Grønland ikke behøver at gå med i de klimaaftaler, som Danmark laver med andre lande. Grønland vil nemlig gerne have udenlandske firmaer til landet. De skal blandt andet finde og udvinde olie, gas og mineraler. Derfor vil Grønland helst ikke lave aftaler om klima, da det kunne skræmme nogle firmaer væk.

Når det bliver varmere på land, vil plantelivet blive mere frodigt. Nye plantearter vil komme sydfra og begynde at vokse i Grønland. Planterne kommer som frø med fugle, mennesker, havstrømmene eller vinden.

Det højarktiske område længst mod nord vil komme til at ligne det lavarktiske område i syd. Det vil sikkert betyde, mange af de planter, som er specialiseret til at leve i det tørre og kolde Nordgrønland, vil forsvinde eller blive truede.

Klimaændringerne får også betydning for dyrene. For nogle dyr vil det mildere klima være en fordel. Andre dyr vil få det sværere. Eksempelvis kan moskusokserne i Nord- og Nordøstgrønland få problemer. Når det bliver varmere, kan sneen nemlig tø og fryse hele tiden. Så bliver sneen til is, og moskusokserne kan ikke komme ned gennem isen til planterne neden under.
I Nordgrønland yngler der flere vadefuglearter. De vil måske forsvinde, fordi deres yngleområder ændrer sig.

Når det bliver varmere, vil der også komme flere insekter.

Når temperaturen i havet i stiger, så vil det kommer mindre is i fjorde og på havet. Isen bliver tyndere, og der vil være længere perioder uden is. Når der er mindre is, kan der komme mere lys ned i vandet. Så vil algerne vokse bedre. Der vil derfor kommer flere krebsdyr og fisk, som æder alger. Og så vil sæler, hvalrosser og hvaler få mere føde.

Mange dyr og planter i havet vil derfor få det bedre, hvis temperaturen stiger. Men der er også nogle, som vil få det meget værre. En af dem er isbjørnen.
Isbjørnen æder mange sæler. Den fanger sælerne ude på isen. Hvis isen forsvinder, kan isbjørnen ikke fange sæler. Og så kan den dø af sult.
Klapmyds, grønlandssæl og ringsæl er også afhængige af isen, fordi de føder deres unger på isen. Hvis isen forsvinder, vil de også få det sværere.
I dag er isbjørn, klapmyds, grønlandssæl og ringsæl begyndt at vandre nordpå. Længere sydpå er der nemlig ikke nok is til dem.

Temperaturen i havet betyder også noget for mange grønlandske muslinger, krebsdyr og fisk. Hvis temperaturen i havet stiger, så kan torsk, rødfisk, helleflynder, stribet havkat og sild leve længere nordpå. Polartorsk, istorsk og arktisk rokke kan ikke lide varmt vand. De vil derfor vandre længere mod nord. Det vil rejer, krabber og kammuslinger sikkert også gøre.

Nogle dyr vil altså få det bedre, hvis havet bliver varmere. Men mange vil også få det dårlige. Men man ved ikke præcis, hvad der vil ske. Det er nemlig meget svært at gætte på, hvad der vil ske i naturen, når for eksempel temperaturen ændrer sig bare en lille smule.