Klimaændringer _ -

Grønland bliver hårdt ramt af de globale klimaændringer

Klimaændringerne vil få meget voldsomme konsekvenser for den grønlandske natur.

I dag er det offentlig erkendt, at de globale klimaændringer er menneskeskabte. På verdensplan er temperaturen inden for de sidste 100 år steget med 0,74 grader. Det lyder ikke af meget, men det har alligevel stor indvirkning på Jordens forskellige økosystemer. Nogle økosystemer er mere sårbare end andre, og derfor er der store regionale forskelle på konsekvenserne af den stigende temperatur. Den arktiske zone, og hermed Grønland, bliver særligt hårdt ramt.

Klimaet på Jorden bestemmes groft sagt af tre faktorer: energitilførsel fra solen, Jordens og atmosfærens reflektionsevne og den kemiske sammensætning af atmosfæren. Den menneskeskabte temperaturstigning skyldes overvejende en ændring i atmosfærens kemiske sammensætning via de såkaldte drivhusgasser. Drivhusgasserne stammer fra udledningen af kuldioxid (CO₂), metan (CH₄), lattergas (N2_O) samt flere typer fluorholdige gasser. Af disse stoffer er CO₂ den drivhusgas, som er ansvarlig for mere end halvdelen af den menneskeskabte drivhuseffekt. Drivhusgasserne lægger sig som en dyne omkring Jorden. De reflekterer solens varmestråling, hvilket betyder, at varmen har sværere ved at slippe fri – ligesom i et drivhus.

Forskerne arbejder med såkaldte klimamodeller, hvor de ser på fortidens og nutidens klima og derefter beregner fremtidens klima ud fra nogle givne forudsætninger (blandt andet de stigende mængder af drivhusgasser i atmosfæren). Af disse beregninger forudser forskerne, at Grønland i løbet af de næste 100 år vil blive varmere og mere vådt med store regionale forskelle. Klimamodellerne forudser:

• at den gennemsnitlige temperatur i Sydgrønland vil stige ca. 2 grader – lidt mere om vinteren end om sommeren
• at den gennemsnitlige temperatur i Nordgrønland vil stige 6-8 måske endda 10 grader om vinteren, men kun lidt om sommeren
• at der i det meste af Grønland vil falde mellem 10-50 % mere regn. De største regnmængder vil falde i Nordgrønland, mens Sydgrønland i forhold til i dag ikke vil opleve de store stigninger i nedbørsmængden.

Klimaforandringer og udledning af drivhusgasser er emner, som optager EU-landene meget. Man prøver at nå til enighed om, hvordan man kan begrænse udledningen af drivhusgasser, men det er svært. Mange lande satser på vækst inden for industri og produktion, og det kræver ofte meget energi. Løsningen på denne udfordring kan blandt andet være at bruge mere vedvarende energi og at udvikle mere energieffektive produkter.

Klimaforandringer kom for alvor på dagsordenen med Kyoto-aftalen i 1997. Her forpligtede EU sig til i perioden 2008-2012 at nedsætte sin samlede udledning af drivhusgasser med 8 % i forhold til udledningen i 1990. I 2007 besluttede EU-landene at sætte nye miljømål, som rækker frem til 2020 – de såkaldte 20-20-20 mål. Forpligtelserne skal fordeles mellem landene på baggrund af de enkelte landes formåen og udgangspunkt, men det er ikke forpligtende på samme måde som Kyoto-aftalen var det.
Overordnet set er målet med 20-20-20, at vedvarende energi i 2020 skal dække 20 % af EU’s energiforbrug, og at EU-landene samlet skal reducere CO₂-udledningerne med 20-30 % i forhold til 1990. Derudover er der sat vejledende mål om at øge energieffektiviteten med 20 %.

Selv om Grønland har hjemmestyre og ikke er medlem af EU, er landet alligevel med i Kyoto-aftalen. Grønland forpligtede sig derfor til at reducere udledningen af drivhusgasser inden 2012 med 8 % i forhold til niveauet i 1990.
Det store problem for Grønland er, at det går den forkerte vej med at overholde Kyoto-aftalen. Energiforbruget stiger stadig, hvilket betyder større udslip af CO₂. I forhold til 1990 udleder Grønland i dag mere CO₂ til atmosfæren, og dermed er klimamålet ikke nået.

I august 2012 indgik Grønland og Danmark en samarbejdsaftale, som indebærer at Grønland bliver tættere inddraget, når Danmark forhandler klima i FN-sammenhæng. En konsekvens af aftalen er, at Grønland kan vælge at stå uden for fremtidige klimaftaler allerede fra 2013. Grønland har længe ønsket at få en aftale, der kan sikre udvikling af især olie- og gasindustrien i landet, uden krav om CO₂-redaktioner, som kan skræmme investorerne væk.

I det lavarktiske område vil plantedækket bliver mere frodigt, og vækstsæsonen vil blive længere. Nye plantearter, som bliver transporteret over Atlanterhavet via fugle, mennesker, havstrømmene eller vinden, vil kunne slå sig ned her.

I det højarktiske område vil vækstsæsonen måske også blive længere. Her vil stigende nedbørsmængder og højere temperaturer betyde, at mere sydlige plantearter nu vil kunne klare sig. En stor del af det højarktiske område vil efterhånden komme til at ligne det lavarktiske område. Konsekvenserne vil sandsynligvis være, at plantearter, som er specialiseret til at leve i det tørre og kolde område, vil forsvinde helt eller i hvert fald blive truede.

Klimaændringerne får sandsynligvis også betydning for dyrene. For mange arter vil det mildere klima være en fordel. Det gælder dog ikke alle arter. Dyr, der lever og har tilpasset sig livet i de højarktiske områder, får de største problemer. Eksempelvis kan moskusokserne i Nord- og Nordøstgrønland få problemer, hvis der falder mere sne med mellemliggende tøperioder. Når sneen tør og efterfølgende fryser igen, dannes der en hård skorpe af is, der gør det svært for de store dyr at komme ned til føden. I Nordgrønland yngler der flere vadefuglearter, som måske helt vil forsvinde, fordi deres yngleområder ændrer sig.

Dyrene i det lavarktiske område vil sandsynligvis få bedre levevilkår, fordi der vil være mere føde til rådighed. Det lunere og mere fugtige klima vil også øge mængden af insekter.

De forventede højere temperaturer får sandsynligvis stor betydning for udbredelsen af is i fjorde og havområder langs de grønlandske kyster. Isen bliver tyndere, og de isfrie perioder bliver længere. Det bevirker, at der trænger mere lys ned i vandet, hvilket giver gode vækstbetingelser for alger. Da algerne er det første led i fødekæden, kan det give endnu rigere bestande af krebsdyr og fisk, hvilket igen vil udvide fødegrundlaget for sæler, hvalrosser og hvaler. Algevæksten vil nok være størst på Grønlands vestkyst, da afsmeltningen fra indlandsisen sandsynligvis vil gøre kystvandet på Grønlands østkyst mere ferskt.

Isforholdene langs Grønlands vestkyst vil sandsynligvis ikke ændre sig særligt meget. Der vil derfor heller ikke ske så store forandringer i plante- og dyrelivet i havet her som langs østkysten.

Mange dyr og planter i havet får generelt bedre livsbetingelser, men for nogle dyr og planter er de stigende havtemperaturer en katastrofe. Isbjørnen er særlig sårbar, fordi den fanger det meste af sin føde på isen. Hvis havisen forsvinder fra de nuværende områder, bliver isbjørnen nødt til at følge isen nordpå. Det samme problem gør sig gældende for sæler som klapmyds, grønlandssæl og ringsæl, fordi de føder deres unger på isen. Allerede nu ser man, at isbjørnen visse steder har svært ved at finde føde på grund af manglende havis langs kysterne.

Havets temperatur har stor betydning for udbredelsen af mange af de grønlandske muslinger, krebsdyr og fiskearter. Hvis havtemperaturen stiger, kan arter som torsk, rødfisk, helleflynder, stribet havkat og sild klare sig længere mod nord end i dag. Arter som polartorsk, istorsk og arktisk rokke vil også søge længere nordpå, fordi de klarer sig bedst i koldere vand. Rejer, krabber og kammuslinger er heller ikke meget for varmere havvand, og de vil derfor også søge væk.

Klimaændringerne kan altså få betydning for forekomsten af fisk i de grønlandske havområder. En række havpattedyr og havfugle vil nyde godt af en øget produktion i havet og af længere perioder uden havis. Samspillet mellem klimaændringer og dyre- og plantelivet er dog meget komplekst, og effekterne er derfor meget vanskelige at spå om.