Grønland bliver varmere og vådere
Klimaændringer

Miljø

Klimaændringer _ -

Klimaændringerne rammer Grønland hårdt

Grønland bliver varmere og vådere.

På hele Jorden er temperaturen steget 0,74 grader.
Man regner med, at det er mennesket, som er skyld i, at temperaturen stiger.

Det er blevet varmere, fordi der er for meget drivhusgas i Jordens atmosfære.
En del af atmosfæren består nemlig af gasser.
Nogle af dem er drivhusgasser.
CO2 er den vigtigste drivhusgas.
Mennesker udleder drivhusgasser i atmosfæren.
Drivhusgasserne lægger sig som en dyne omkring Jorden.
Solens stråler kan slippe igennem drivhusgasserne. Men varmen kan ikke komme væk.
Sådan er det også i et drivhus.
Jorden ville være meget kold uden drivhusgasserne.

Men mennesket udleder for mange drivhusgasser i atmosfæren.
Så kan varmen ikke komme forbi drivhusgasserne og væk fra Jorden.
Og så bliver det varmere.

Det er også blevet varmere i Grønland. Og det bliver ved med at blive varmere og varmere.
Om 100 år vil:

  • det være 2 grader varmere i Sydgrønland
  • det være 6-8 grader varmere i Nordgrønland
  • det regne meget mere i Nordgrønland.
Grønland bliver varmere og vådere

Grønland bliver varmere og vådere

ANIMATION: Drivhuseffekt

ANIMATION: Drivhuseffekt

Grønlands forpligtelser _

EU vil gerne have, at EU-landene ikke udleder så mange drivhusgasser.
Men mange lande vil gerne bruge mere energi. Og så kommer de til at udlede flere drivhusgasser.
For eksempel vil mange lande gerne have flere fabrikker. Men fabrikkerne skal bruge energi.

I 1997 lavede landene i EU en aftale.
Den hedder Kyoto-aftalen.
Aftalen sagde, at Grønland ikke måtte udlede så mange drivhusgasser.
Men Grønland udleder stadig for mange drivhusgasser.
Så Grønland har ikke holdt aftalen.

I august 2012 lavede Grønland og Danmark en aftale.
Den siger, at Grønland ikke behøver at lave aftaler om klima med andre lande.
Det er Grønland glad for.
Grønlænderne vil nemlig gerne have, at firmaer fra udlandet kommer Grønland.
Firmaerne skal for eksempel finde olie og gas. De skal også lave miner, som udvinder jern og ædelstene.
Men måske vil firmaerne ikke komme, hvis de ikke må udlede så mange drivhusgasser?
Det er derfor grønlænderne ikke vil have regler for, hvor mange drivhusgasser, de må udlede.

Vejrstation

Vejrstation

Når det bliver varmere på land _

Når det bliver varmere på land, vil der komme flere planter.
Planterne vil også blive større og mere frodige.
Og så vil der komme nye planter i Grønland.
Planterne kommer som frø.
Frøerne kommer med fugle, mennesker, havstrømmene eller vinden.

Men der er også nogle planter, som ikke vil få det godt.
Det er planter, som bedst kan lide at vokse på kolde og tørre steder.
De vil forsvinde eller blive sjældne.

Når det bliver varmere, vil nogle dyr få det bedre.
Men der er også være nogle, som vil få det dårligere.
Moskusokserne vil måske få det værre.
Om vinteren æder moskusokserne nemlig græs under sneen.
Hvis det bliver varmere, kan sneen blive til is.
Og så kan moskusokserne ikke komme ned til græsset.

Når det bliver varmere, kommer der også flere insekter.

Moskusokser

Moskusokser

Når havet bliver varmere _

Når havet bliver varmere, så vil der ikke være så meget is i fjordene og på havet.
Isen bliver også tyndere.

Når der ikke er så meget is, så kommer der mere lys ned i vandet.
Det kan algerne godt lide. Og så vokser de bedre.
Der vil også komme flere krebsdyr og fisk, som æder alger.
Og så er der mere mad til de sæler, hvalrosser og hvaler, som æder krebsdyr og fisk.

Mange dyr og planter i havet vil derfor få det bedre.
Men der er også nogle, som vil få det meget værre.
En af dem er isbjørnen.
Isbjørnen æder mange sæler.
Den kan kun fange sælerne ude på isen.
Hvis isen forsvinder, kan isbjørnen ikke finde mad.
Og så kan den dø af sult.

Mange fisk vil få det bedre, hvis havet bliver varmere.
Det er fisk, som godt kan lide lidt varmere vand.
Det kan for eksempel:

  • torsk
  • rødfisk
  • helleflynder
  • stribet havkat
  • sild.

Men der er også fisk, som bedst kan lide rigtig koldt vand.
De vil få det dårligere, hvis havet bliver varmere.
Det vil for eksempel:

  • polartorsk
  • istorsk
  • arktisk rokke.

Hvis havet bliver varmere, vil nogle dyr altså få det bedre.
Men der er også mange, som vil få det meget dårligere.

Spættet sæl

Spættet sæl

▴ Top