Grønland blev dansk
Demokratiet kom til Grønland, og øen fik begrænset selvstyre.
Under Napoleonskrigene (1799-1815) holdt Danmark med den tabende nation, Frankrig. Det medførte blandt andet, at Danmark efter krigen måtte afstå Norge til Sverige. Men selv om Grønland fra Erik den Rødes tid havde hørt under Norge, blev det tilføjet i traktaten, at Grønland, Island og Færøerne nu skulle tilhøre Danmark. Fra 1814 var Grønland dermed ikke længere et norsk-dansk land, men et rent dansk.
Krigen havde ruineret Danmark, og handelen i Grønland var gået stærkt tilbage. I de fleste krigsår savnede både grønlændere og udsendte danskere varer som kaffe, ammunition og klæder. Efter krigen kom handelen langsomt i gang igen, og omkring 1825 gav forretningen igen overskud. En del af overskuddet blev brugt til at skaffe flere varer til butikkerne, og der kom endda tømmer til Grønland, så man kunne bygge huse af træ. Undervisningen fik et vigtigt løft: Der blev oprettet seminarier og udviklet et grønlandsk skriftsprog. Næste skridt blev bøger og en grønlandsksproget avis. Omkring 1900 kunne mange grønlændere læse deres eget sprog.