På vej mod hjemmestyre _ -

Fra dansk koloni til selvstyre

Grønland er stadig afhængig af bloktilskud fra Danmark.

I 1948 rejste den danske statsminister Hans Hedtoft til Grønland. Han skulle diskutere Grønlands fremtid med de to landsråd. Resultatet blev blandt andet at:

• Danmark havde ikke længere monopol i Grønland – for eksempel måtte Grønland nu handle med andre lande
• Den Kongelige Grønlandske Handel havde ikke længere monopol på handelen i Grønland
• Grønland fik ét landsråd med én landshøvding.

I 1953 fik Danmark en ny grundlov. I den stod der blandt andet, at Grønland ikke længere var en dansk koloni. Grønland var blevet en dansk landsdel.

Tuberkulosen havde været et stort problem i Grønland i mange år, og det skulle der gøres noget. Derfor byggede man nye, sundere boliger, og sundhedsvæsenet blev forbedret.
Mange grønlændere flyttede fra bygderne og ind til byerne. Grønland skulle industrialiseres, og industrien skulle være fiskeri. Det hele gik meget hurtigt. Faktisk gik det så hurtigt, at mange grønlændere havde svært ved at følge med. Det var jo et helt andet liv end det, de var vant til. Og det medførte store sociale problemer som vold og druk.

Selv om Grønland var blevet en del af det danske rige, blev der stadigvæk gjort forskel på grønlændere og danskere. For eksempel fik de ikke det samme i løn. Personer, som var født i Danmark, fik nemlig en meget højere løn end personer, som var født i Grønland. Det var grønlænderne selvfølgelig meget utilfredse med. De ville have lov at bestemme mere i deres eget land.

Og det var ikke det eneste. I 1970’erne begyndte man nemlig at bore efter olie ud for Grønlands kyst. De fleste grønlændere syntes, at pengene fra olien skulle komme Grønland til gode. Med de danske politikere mente, at det danske kongerige ejede undergrunden.
Det blev til lange forhandlinger mellem grønlænderne og danskerne. Men til sidst blev de enige: Grønland skulle have halvdelen af indtægterne fra olien, og Danmark skulle have den anden halvdel.

Grønlands største partier blev dannet i 1970’erne. De var: Siumut, Atassut og Inuit Ataqatigiit.

Politikeren Jonathan Motzfeldt foreslog i 1972, at man lavede et hjemmestyreudvalg. Udvalget blev senere til en kommission. Kommissionen skulle undersøge, hvordan et hjemmestyre kunne fungere.

Den 1. maj 1979 fik Grønland endelig hjemmestyre:

Landsrådet blev opløst og erstattet af Landstinget

Landsstyret skulle nu lede landet

Hjemmestyret fik alle samfundsfunktioner. Den danske stat skulle dog stadig tage sig af politiet og retsvæsenet.

Hjemmestyrets største problem var økonomien. Og det er det stadigvæk. Hvert år får Grønland et bloktilskud fra Danmark på 3 milliarder kr. Grønland har heller ikke nok veluddannet arbejdskraft. Derfor er der ansat mange udlændinge i de højere stillinger i Grønland. De fleste udlændinge er danskere.

I 2009 fik Grønland selvstyre. Det betød blandt andet, at Grønland fik retten til undergrunden – og dermed også til olien og mineralerne. Grønland skal dog dele indtægterne fra olien med Danmark, indtil Danmark får dækket det årlige bloktilskud på 3 milliarder kr.

Den danske stat bestemmer stadig over for eksempel:

• statsforvaltning
• udenrigspolitik
• forsvars- og sikkerhedspolitik
• højesteret
• statsborgerskab
• valuta- og pengepolitik.