Monopol og lovgivning _ -

Grønland blev et lukket land

Den Kongelige Grønlandske Handel fik monopol på handlen. Grønland fik sin første større lov.

I 1776 fik Den Kongelige Grønlandske Handel (KGH) monopol på al handel i Grønland. Private og udlændinge fik forbud mod at rejse til Grønland. Grønlænderne måtte heller ikke sejle ud på havet og handle med fremmede søfolk.

I virkeligheden kunne det ikke lade sig gøre. Om foråret kom fremmede hvalfangere og handlede med grønlændere. Og så tidligt på året havde danskerne endnu ikke fået sine både ud af havnene. Man prøvede at skræmme hollænderne ved at sende et dansk krigsskib til Grønland. Krigsskibet kom snart i brug. I 1739 blev 4 hollandske skibe beskudt og måtte overgive sig.
Men det var ikke nok til at holde hollænderne væk fra Grønland. I 1777 skete der dog en voldsom katastrofe. 25 hollandske fangstskibe blev knust i drivisen og næsten alle mand døde. Fra da af holdt hollænderne sig væk fra Grønland.

Den Kongelige Grønlandske Handel havde monopol på handelen indtil 1950. I al den tid var Grønland næsten et lukket land. Ingen kom ind i landet, og ingen kom ud.

Den første store lov i Grønland blev vedtaget i København i 1782. Loven hed: ”Instrux for Handelen og Hvalfangerne på Grønland”.
Loven skulle beskytte grønlænderne mod at blive udnyttet af købmændene. For eksempel blev det forbudt at ansætte dygtige fangere. Det var kun de dårlige fangere, som måtte arbejde for købmændene. Købmændene måtte heller ikke ansætte unge grønlandske kvinder som tjenestepiger. Ellers risikerede man, at de danske mænd fik børn uden for ægteskabet. Hvis det alligevel skete, skulle de danske fædre forsørge børnene i 12 år. Det blev også forbudt at give grønlænderne brændevin.

For sikre at loven blev overholdt, ansatte man to inspektører: en i Nordgrønland og en i Sydgrønland. Inspektørerne havde stor magt. De måtte for eksempel dømme i retssager mod danskere i Grønland. Hvis en dansker overtrådte loven, kunne han blive straffet med blandt andet prygl eller hjemsendelse.