Monopol og lovgivning _ -

Grønland blev lukket for omverdenen

Den Kongelige Grønlandske Handel fik monopol på handlen, og Grønland fik sin første større lov.

I 1776 fik Den Kongelige Grønlandske Handel (KGH) monopol på al handel i Grønland. Nu blev det forbudt for private og folk fra udlandet at rejse til Grønland. Samtidig blev det forbudt for grønlænderne at sejle ud på havet og handle med fremmede søfolk. Dette blev begrundet med, at man ville undgå, at grønlænderne blev udsat for dårlig påvirkning fra de fremmede – såsom spiritus og sygdomme. Økonomiske hensyn har dog også spillet en vigtig rolle; man ville gerne selv købe grønlændernes varer.

I praksis var det svært at håndhæve forbuddet. Tidligt på foråret ankom de fremmede hvalfangere og handlede med grønlændere. På dette tidspunkt havde danskerne endnu ikke fået sine både ud af havnene. Et dansk krigsskib blev et par gange sendt af sted for at afskrække hollænderne, og i 1739 måtte fire hollandske skibe overgive sig efter voldsom beskydning. Hollænderne trak sig imidlertid først væk fra Grønland efter en voldsom skibskatastrofe i 1777, hvor 25 fangstskibe blev knust i drivisen, og størstedelen af mandskabet omkom.

Den Kongelige Grønlandske Handel havde monopol på handelen helt frem til 1950. I al den tid var Grønland i vid udstrækning lukket for omverdenen.

I 1782 blev den første større lov for Grønland vedtaget i København. Loven hed Instrux for Handelen og Hvalfangerne på Grønland. Lovens bestemmelser skulle beskytte grønlænderne mod eventuel udnyttelse af købmændene. Derfor blev det nu forbudt at ansætte dygtige fangere inden for handelen. Kun dårlige fangere måtte arbejde for købmændene. Ligeledes måtte købmændene ikke ansætte unge grønlandske kvinder som tjenestepiger – kun ældre kvinder og især enker. Dette forbud skulle forhindre ”blandede børn”, som ofte endte uden for det grønlandske fællesskab. Fik danskerne alligevel børn uden for ægteskabet, skulle børnene forsørges i 12 år. Endelig blev det forbudt at give grønlænderne brændevin.

Samtidig ansattes to inspektører i henholdsvis Nordgrønland og Sydgrønland til at repræsentere staten. Disse inspektører skulle føre kontrol med de udsendte danskere og varetage både KGH’s og grønlændernes interesser. Inspektørerne havde vidtrækkende beføjelser. De måtte for eksempel dømme i retssager over de udsendte. Straffen for overtrædelser var blandt andet prygl eller hjemsendelse.