Hvalfangst, handel og kristen mission _ -

Danmark prøvede at kolonisere Grønland

Europæerne tjente mange penge på hvalfangst i Grønland.

I 1600-tallet drev europæerne og særlig hollænderne hvalfangst i havene omkring Grønland. Hvalernes spæk blev brugt til at lave olie. Olien blev solgt som lampeolie i Europa, og der var stor efterspørgsel efter den.
Hvalfangerne handlede også med grønlænderne. På den måde fik grønlænderne for eksempel redskaber af jern, europæisk tøj og tobak. Som betaling fik europæerne skind, hvalbarder og spæk. Handlen mellem europæerne og grønlænderne var ofte ret festlig. I hvert fald fødte mange grønlandske kvinder børn, som havde europæiske fædre.

I 1721 ankom Hans Egede til Grønland. Han var missionær fra Danmark-Norge. Han skulle både lave et handelskompagni og finde de gamle islændinge. Hans Egede fandt hurtigt ud af, at islændingene for længst var forsvundet fra Grønland. Grønlænderne var der dog stadig, men de var hedninge.

I begyndelsen havde Hans Egede ikke høje tanker om grønlænderne. Faktisk mente han, at man ligeså godt kunne gøre dem til slaver. Hans Egede ville omvende grønlænderne til kristendommen, og det gik ret voldsomt for sig: Han tævede simpelthen nogle af åndemanerne.
Men efterhånden fik Hans Egede et godt forhold til grønlænderne. Det var blandt andet, fordi hans egne sønner lærte at tale grønlandsk og fik grønlandske venner. Det hjalp også, at flere og flere grønlændere lod sig omvende til kristendommen.

Udover missionen blev der også lavet flere kolonier i Grønland. Kolonierne var sådan set bare byer med kirker og butikker. Her kunne grønlænderne sælge skind og spæk og få europæiske varer. I begyndelsen var det en dårlig forretning for købmændene. Den danske konge overvejede derfor at stoppe både handelen og missionen, men Hans Egede overtalte ham til at fortsætte.

En af kolonierne blev en ren fiasko. I 1728 rejste guvernør Paars med skib til Grønland. Han skulle være øverste myndighed i Grønland. Der var også frigivne straffefanger og piger fra forbedringshuset med på skibet. De skulle være kolonister. Fangerne og pigerne var blevet tvangsgiftet med hinanden, inden de tog af sted.
De slog sig ned i en by, som lå der, hvor Nuuk ligger i dag. I løbet af den første vinter fik mange af dem skørbug og andre sygdomme. Næsten halvdelen af dem døde. Dem, som overlevende, overvejede at gøre mytteri. Men det blev aldrig til noget. De var simpelthen for syge.
Det var ikke let at overleve i Grønland.