De første mennesker _ -

Grønlænderne stammer fra Canada

De første mennesker kom til Grønland for ca. 4500 år siden.

Omkring år 2.500 f. Kr. indvandrede de første mennesker til Grønland. De kom fra Canada og var stenalderfolk. Deres redskaber var lavet af sten og ben. Om vinteren boede de i stenhuse, og om sommeren i skindtelte. De skaffede mad ved at gå på jagt. Deres vigtigste jagtbytte var moskusoksen, men de jagede harer, ræve og fugle. De fiskede også efter fjeldørred i elvene. De jagede ikke sæler – måske fordi det var for svært. Omkring 2000 f.Kr. blev klimaet dårligere. Det betød, at de første mennesker i Grønland enten uddøde eller flyttede væk.

I 1000 f. Kr. kom Sarqaq-folket til Grønland. De jagede både landdyr og havdyr, men det vigtigste jagbytte var rensdyr. Sarqaq-folket havde hunde. Hundene hjalp dem på jagterne og blev brugt som trækdyr.

Dorset-folket indvandrede omkring Kristi fødsel. De kom også fra Canada. Deres vigtigste jagtbytte var rensdyr og hvalros. De brugte slæder, men de havde ikke hunde. Derfor trak de sikkert slæderne selv.

Neoeskimoerne kom til Grønland omkring 900 e.Kr. Dorset-folket og neoeskimoerne levede tæt på hinanden. Derfor kom de også tit op at slås, og det kunne være meget voldsomt. Men langsomt begyndte neoeskimoerne og Dorset-folket at blande sig med hinanden. Til sidst var de et samlet folk.

Erik den Røde var en islandske storbonde. I 982 e.Kr. blev han dømt for drab. Han blev gjort fredløs i 3 år. Det betød, at man kunne slå ham ihjel uden at blive straffet for det. Det var derfor farlig for Erik den den Røde at blive på Island, så han sejlede væk og slog sig ned på Grønlands vestkyst.
Dengang var klimaet mildere end i dag, og Erik den Røde blev meget glad for landet. Efter 3 år rejste han hjem til Island. Han kaldte landet for ”Grønland" og overtalte flere af sine venner til at rejse med tilbage.

Erik den Røde grundlagde byen Østerbygden. Den lå i nærheden af det sted, hvor Qaqortoq ligger i dag. Islændingene levede af kvægavl, jagt og korn. Kornet blev sejlet til Grønland fra Norge. Islændingene var helt afhængige af forsyningerne fra Norge. Uden dem kunne de ikke overleve i Grønland.
Af og til kom islændingene op at slås med eskimoerne. Og det kunne godt blive blodigt. Men islændingene og eskimoerne handlede også med hinanden.

Islændingene levede på Grønland i ca. 500 år. Omkring 1500 forsvandt de sidste islændinge fra Grønland. Måske døde de af sult og sygdomme? Nogle af islændingene blev sikkert også optaget i eskimoernes stammer.