Grønlænderne stammer fra Canada
De første mennesker ankom til Grønland for ca. 4500 år siden.
Omkring år 2.500 f. Kr. indvandrede de første mennesker til Grønland. De kom vandrende over isen fra Canada og bosatte sig på landets nordspids ved fjordene i det isfrie område Peary Land. De første indvandrere levede i Nordøstgrønland i ca. 500 år, hvorefter de vandrede sydpå. De var stenalderfolk, og deres redskaber var lavet af sten og ben. Om vinteren levede de i stenhuse, og om sommeren i skindtelte. Føden skaffede de ved at gå på jagt, og det vigtigste jagtbytte var moskusoksen. Andre jagtdyr var harer, ræve og fugle. Fjeldørred var også en vigtig del af kosten. Derimod jagede de ikke sæler – sandsynligvis fordi deres jagtteknikker ikke tillod det. Disse første indbyggere uddøde formentlig omkring 2000 f.Kr., da klimaet forværredes.
Omkring 1000 f. Kr. kom Sarqaq-folket til Grønland. De jagede både landdyr og havdyr. Fund fra denne periode viser, at de blandt andet brugte harpun, bue og pil. De var meget afhængige af rensdyr, og måske har de fulgt rensdyrenes vandringer. Sarqaq-folket havde hunde, som både hjalp dem på jagterne og blev brugt som trækdyr.
Dorset-folket indvandrede omkring Kristi fødsel. De kom også vandrende fra Canada. Rensdyr og hvalros var deres vigtigste jagtdyr. Selv om de ikke havde hunde, brugte de slæder. For eksempel har man fundet slædemeder af hvalrostand. Slæderne slæbte de formentlig selv.
Neoeskimoerne kom til Grønland omkring 900 e.Kr. Dorset-folket og neoeskimoerne levede forholdsvis tæt på hinanden og havde af og til voldsomme sammenstød. Trods det blandede de to folk sig langsomt med hinanden.