Grønlænderne stammer fra Canada
De første mennesker kom til Grønland for ca. 4500 år siden.
For ca. 4500 år siden indvandrede de første mennesker til Grønland.
De kom fra Canada og var stenalderfolk.
Om vinteren boede de i stenhuse. Om sommeren boede de i telte, som var lavet af skind.
De gik på jagt efter moskusokser, harer, ræve og fugle. De fiskede også efter fjeldørred i elvene.
For ca. 4000 år siden blev det koldere.
Nu kunne menneskene ikke leve i Grønland længere.
For ca. 3000 år siden kom Sarqaq-folket til Grønland.
De jagede mest rensdyr.
Sarqaq-folket havde hunde. Det var jagthunde, men de blev også brugt som trækdyr.
For ca. 2000 år siden indvandrede Dorset-folket til Grønland. De kom også fra Canada.
Dorset-folket var også jægere. De jagede mest rensdyr og hvalrosser.
Dorset-folket brugte slæder, men de trak dem selv. De havde nemlig ikke hunde.
Neoeskimoerne kom til Grønland for ca. 1100 år siden.
Dorset-folket og neoeskimoerne boede tæt på hinanden. Derfor kom de også tit op at slås.
Men neoeskimoerne og Dorset-folket begyndte at blande sig med hinanden. Til sidst var de blevet til et folk.