Der er kun veje i byerne
Infrastruktur

Erhverv og økonomi

Infrastruktur _ -

I Grønland kommer man rundt med skib, fly, snescooter og hundeslæde

Der er kun veje i byerne.

Infrastrukturen i Grønland er ret anderledes end i Danmark. Der er kun busser, veje og biler i byerne, og Grønland har slet ingen tog. Hvis man vil rejse rundt i Grønland, må man derfor tage med skib eller fly. Mange grønlandske familier har derfor deres egen båd i stedet for en bil. Om vinteren kan man nogle steder også bruge snescooter eller hundeslæde.

Man kan sejle syd- og nordpå med ruteskib mellem Grønlands byer og bygder, men hvis man vil rejse mellem Vest- og Østgrønland, er man nødt til at tage med fly eller helikopter.

Grønlands Landsstyre ønsker, at uanset hvor man bor i Grønland, skal man have mulighed for at rejse og for at få forsyninger. Det betyder dog, at hjemmestyret giver tilskud til transport af passagerer. Ellers vil de fleste mennesker ikke have råd til at rejse. Hjemmestyret vil også give tilskud til fragt af varer. Ellers bliver varerne alt for dyre i butikkerne.

I første omgang vil Landsstyret dog kun give tilskud til lufttrafikken. Det er, fordi det er meget dyrt at rejse med fly. Det er også meget dyrt at få varer sendt til Grønland med fly. Selv om skibstrafikken ikke får tilskud, er det stadigvæk meget billigere at rejse med skib. Men det er meget langsommere, og derfor vil de fleste hellere rejse med fly.

Der er kun veje i byerne

Der er kun veje i byerne

Luftfart _

I Grønland er der:

  • 20 lufthavne
  • 7 heliporte
  • 39 helistop.

En heliport er en lufthavn kun for helikoptere, mens et helistop er et slags stoppested for en helikopter.

Air Greenland er det største luftfartsselskab, som flyver i Grønland. Det har base i Nuuk.
Air Greenland blev stiftet i 1960. Oprindeligt hed det Grønlandsfly, men i 2002 skiftede det navn til Air Greenland. Air Greenland fløj i mange år kun i Grønland, men i 1990’erne begyndte det også at flyve mellem Grønland og Danmark. I dag er Air Greenland det eneste flyselskab, som flyver mellem Danmark og Kangerlussuaq og Narsarsuaq.

I 2011 fløj omkring 390.000 passagerer med Air Greenland. I 1965 fløj kun 15.000 passagerer med Air Greenland.

Air Greenland tager sig også af rednings- og eftersøgningstjenesten i Grønland. De bliver også brugt som ambulance, hvis patienter skal flyves til et større hospital eller til Danmark. Air Greenlands helikoptere deltager desuden i jagten på mineraler i Grønlands undergrund.

I Grønland er der 20 lufthavne, 7 heliporte og 39 helistop

I Grønland er der 20 lufthavne, 7 heliporte og 39 helistop

Skibsfart _

Der er havne i 16 grønlandske byer. Hvis der ikke er en rigtig havn, så er der som regel enten en anløbs- og fiskeribro.

Der er to selskaber, som tager sig af sejladsen i Grønland og til udlandet.

Det største selskab er Royal Arctic Line, som ejes af Grønlands hjemmestyre. Royal Arctic Line sejler både mellem de grønlandske byer og mellem Grønland og resten af verden. For eksempel sejler passagerskibet Sarfaq Ittuk fra april til december i rutefart mellem Narsarsuaq i Sydgrønland og Ilulissat i Nordgrønland.

Grønlands andet selskab er Disko Line. Det sejler i Diskobugten fra Attu i syd til Uummannaq i nord. Selskabet ejer seks mindre, 10 til 25 meter lange skibe. Det mindste skib kan have 10 passagerer, mens det største skib kan have 60 passagerer om bord.

Der er havne i 16 grønlandske byer

Der er havne i 16 grønlandske byer

Hundeslædekørsel _

I dag bruger mange grønlændere stadig hundeslæder, når de tager på jagt- og fangstture. Hundeslæderne bliver også brugt til at transportere fisk fra fiskepladser på isen og til at rejse mellem byer og bygder.

Den grønlandske slædehund stammer fra de slædehunde, som de første inuitter havde med til Grønland. I dag må man ikke indføre hunde til slædehundedistriktet i Grønland. Det er, fordi den grønlandske slædehund er en meget sund hunderace. Hvis slædehundene fik lov at parre sig med andre hunderacer, er der fare for, at ungerne ville få nogle af de andre racers sygdomme.

Den grønlandske hund er robust og kan klare meget. Den lever udendørs hele året. Når tæverne har små hvalpe, får de dog et hundehus. Alle hunde skal være bundet til mindst 3 meter lange kæder. Hvalpene får dog lov til at løbe frit rundt.

Hundene bliver mest fodret med fisk, sælkød og spæk, men de får også tit tørfoder. De skal have meget fedt for at kunne holde varmen om vinteren. Der er meget fedt i hellefisk og sælkød. Derfor er det godt hundefoder.

Slædehunden kan trække et læs, som vejer ligeså meget som dem selv, i mange timer. En typisk slædehund vejer omkring 30 kilo. Den grønlandske slædehund er et arbejdsdyr. Den er ikke et kæledyr.

Grønlandske hundeslæder er lavet af træ, og delene er bundet sammen. Så bliver slæden nemlig fleksibel. Det skal den være for at kunne tåle at køre over ujævnt terræn, isskruninger og lignende. Der er altså ingen søm eller skruer, som holder slæden sammen.

Slædehundekørsel

Slædehundekørsel

Grønlandsk slædehund fra Ilulissat

Grønlandsk slædehund fra Ilulissat

▴ Top