Der er kun veje i byerne
Infrastruktur

Erhverv og økonomi

Infrastruktur _ -

I Grønland står skibe, fly, snescootere og hundeslæder for transporten

Der er kun veje i byerne.

Infrastrukturen i Grønland er ganske anderledes end i Danmark. Landets klima, vejr og landskab betyder, at den traditionelle infrastruktur med biler, busser, toge og et veludviklet vejnet ikke eksisterer. Kun byerne har et begrænset vejnet. I modsætning til andre arktiske egne er der overhovedet ingen vejforbindelser mellem byer i Grønland. Den eneste mulighed for at komme rundt i Grønland er med skib eller fly. Om vinteren bruges der visse steder snescootere eller hundeslæder, men disse rejseformer egner sig kun til lokal transport. De fleste grønlandske husstande har egen båd, der om sommeren også bruges som transportmiddel.

Moderne ruteskibe forbinder Grønlands byer og bygder fra syd til nord og omvendt. Trafikken fra Vestgrønland til Østgrønland foregår udelukkende med fly eller helikopter. Der er ofte tale om store afstande og ustabilt vejr, hvorfor fartplanerne ikke altid overholdes. At rejse i Grønland kræver ofte stor tålmodighed.

I 2006 indførte Grønlands Landstyre en ny trafikstruktur. For at styrke det grønlandske uddannelsesniveau ønskede Landstyret at flytte 95 millioner kr. fra trafikområdet til uddannelsesområdet. På grund af færre penge til trafikområdet blev man nødt til at ændre trafikstrukturen ved blandt andet at nedsætte tilskuddene.

Det er Landstyrets mål at sikre, at befolkningen, uanset bosted, har mulighed for at rejse, og at alle byer og bygder har regelmæssig forsyning af varer. Hvis områderne skal forsynes, og folk skal have mulighed for at rejse til rimelige penge, er det i nogle områder af landet nødvendigt, at hjemmestyret giver tilskud til passagertransport og fragt. Her dækker billetprisen ikke de reelle omkostninger ved transporten.

I forbindelse med den nye trafikstruktur har Landsstyret besluttet kun at give tilskud til lufttrafikken. Det betyder, at skibstrafikken overordnet set må klare sig på kommercielle vilkår. Den nye trafikstruktur betyder også, at hjemmestyret ikke længere yder tilskud til konkurrerende transportformer, som betjener den samme destination.

Der er kun veje i byerne

Der er kun veje i byerne

Luftfart _

Grønland har 20 lufthavne, 7 heliporte og 39 helistop. En heliport er en lufthavn kun for helikoptere, og et helistop er et midlertidigt stoppested for en helikopter.

De fire største luftfartsoperatører på Grønland er Air Greenland, Air Iceland, Atlantic Airways og SAS.

Air Greenland er det største luftfartsselskab, der flyver i Grønland. Selskabet har hovedbase i Nuuk. Air Greenland hed oprindelig Grønlandsfly og blev etableret i 1960. I 2002 skiftede selskabet navn til det nuværende Air Greenland. De første mange år fløj selskabet kun på Grønland, men i 1990erne tog det konkurrencen op med SAS, som på det tidspunkt var alene om at varetage ruteflyvningen mellem Grønland og Danmark. I dag er Air Greenland ene om helårsbeflyvningen mellem Danmark og Kangerlussuaq og Narsarsuaq. I vinterperioden er der fem ugentlige forbindelser og om sommeren 10 til12 ugentlige forbindelser.

Væksten i antallet af passagerer har været støt stigende: Fra 15.000 passagerer i 1965 er antallet mange-doblet. I 2011 fløj Air Greenland med omkring 390.000 passagerer.

Air Greenland varetager også rednings- og eftersøgningstjenesten og fungerer som ambulance, hvis patienter skal evakueres til et større hospital eller til behandling i Danmark. Desuden bistår Air Greenland med sine helikoptere i forbindelse med mineralefterforskning og udfører charteropgaver både i og uden for Grønland.

Grønland har 20 lufthavne, 7 heliporte og 39 helistop

Grønland har 20 lufthavne, 7 heliporte og 39 helistop

Skibsfart _

Der er havneanlæg i 16 grønlandske byer og anløbs- og fiskeribroer i 60 bygder. To selskaber står for indenrigssejladsen samt for forbindelser til udlandet.

Royal Arctic Line er ejet af Grønlands hjemmestyre og er moderselskab for flere andre virksomheder som Arctic Umiaq Line. Linjetrafikken mellem Grønland og resten af verden samt sejladsen mellem de grønlandske byer foretages af skibene fra Royal Arctic Line. Desuden står Arctic Line for alt arbejdet i de grønlandske havne samt fragt af gods og brændstof til grønlandske byer og bygder.

Passagerskibet, Sarfaq Ittuk fra Arctic Umiaq Line, sejler i perioden april til december i rutefart mellem Narsarsuaq i Sydgrønland og Ilulissat i Nordgrønland.

Disko Line, som er Grønlands andet indenrigsselskab, sejler i Diskobugten fra Attu i syd til Uummannaq i nord. Selskabet ejer seks mindre, 10 til 25 meter lange skibe. Det mindste skib kan have 10 passagerer, mens det største skib kan have 60 passagerer om bord.

Der er havneanlæg i 16 grønlandske byer og anløbs- og fiskeribroer i 60 bygder

Der er havneanlæg i 16 grønlandske byer og anløbs- og fiskeribroer i 60 bygder

Hundeslædekørsel _

Selv i dag benyttes hundeslæder i stor udstrækning til jagt- og fangstture, til transport af fisk fra fiskepladser på isen og til besøgsrejser mellem byer og bygder.

Den grønlandske slædehund stammer fra de slædehunde, som de første inuitter havde med til Grønland fra vest. Den er således beslægtet med de forskellige slædehundetyper i Sibirien, Alaska og Canada. Man har i mange år været opmærksom på at holde den grønlandske race ren. I dag må der eksempelvis ikke indføres hunde til slædehundedistriktet i Grønland.

Den grønlandske hund er yderst robust og kan klare det mest utrolige. Den lever udendørs året rundt uanset vejr og vind. Tæver med små hvalpe får dog et hundehus, så længe hvalpene er små. Alle hunde skal være bundet til mindst 3 meter lange kæder, helst to og to, dog ikke små hvalpe.

Hundene lever primært af fisk, sælkød, spæk og får nogle gange et tilskud af tørfoder. For at kunne holde varmen om vinteren skal de have meget fedt. Hellefisk og sælkød/spæk har et højt indhold af fedt og er derfor velegnet som foder.

Slædehunden kan i mange timer trække et læs nogenlunde svarende til dens egen vægt eller mere. En typisk slædehund vejer omkring 30 kilo. Den grønlandske slædehund holdes som arbejdsdyr – ikke som kæledyr.

Den grønlandske hundeslæde, som den ser ud i dag, er en videreudvikling af de tidligere meget primitive slæder, men principperne er stort set de samme. Slæden er lavet af træ, og delene er bundet sammen for at opnå stor fleksibilitet, idet slæden skal kunne tåle at bevæge sig over ujævnt terræn, isskruninger med videre. Der er altså ingen søm eller skruer til at holde sammen på slæden.

Slædehundekørsel

Slædehundekørsel

Grønlandsk slædehund fra Ilulissat

Grønlandsk slædehund fra Ilulissat

▴ Top