Antenne og radioanlæg
Informationsteknologi

Erhverv og økonomi

Informationsteknologi _ -

Grønland er et højteknologisk samfund

Mange grønlændere har internet. Man kan ikke få internet i alle bygder.

Grønland er fulgt med tiden og er i dag et højteknologisk samfund. En af grundene er, at Grønland ligger så isoleret og at folk bor langt fra hinanden. Særlig om vinteren kan telefonen og internettet være den eneste måde, som grønlænderne har kontakt til hinanden på.

Mange grønlændere har både fastnettelefon, mobiltelefon og adgang til internettet. De fleste har også tv, dvd-afspiller og digitalkamera.
Hvis man ikke kan komme på internettet derhjemme, så kan man som regel komme på nettet på sin arbejdsplads eller sin skole.

Udviklingen er gået meget hurtigt. For 10-15 år siden var der næsten ikke nogen, som havde en mobiltelefon. Og det var kun meget få grønlændere, som havde hørt om internettet.
Grønland fik for nylig sin første fiberforbindelse til udlandet. Det skulle gøre internetforbindelsen mellem Grønland og omverdenen både billigere og meget hurtigere.

Antenne og radioanlæg

Antenne og radioanlæg

Telefoni _

Grønland har haft fastnettelefoner i mange år. I dag er der dog flere grønlændere, som har mobiltelefon, end som har fastnettelefon.
I 2007 var der 66.400 mobiltelefoner i Grønland. Men der bor kun ca. 57.500 mennesker i Grønland. Derfor må der være mange grønlændere, som har mere end en mobiltelefon.

I dag er der mobildækning i næsten alle beboede områder i Grønland. Det vil sige, at man næsten kan bruge sin mobiltelefon overalt. Der er dog nogle bygder, som ikke har mobildækning. Her kan man ikke bruge sin mobiltelefon.

I Grønland har man også brugt noget, som hedder VHF-telefoni. VHF-telefoni er en slags radiotelefon. Man taler altså via en radio i stedet for en telefon. Normalt bruger man kun VHF-telefoner på skibe, men i Grønland har man også brugt dem som almindelige telefoner. Grønland har nemlig ikke telefonforbindelse over det hele, og derfor kan det være lettere at bruge en VHF-telefon. I 2001 havde 42 % af grønlænderne en bærbar VHF.

Der er flere, som har mobiltelefon, end der har fastnettelefon

Der er flere, som har mobiltelefon, end der har fastnettelefon

Internet _

De første pc’er kom til Grønland i 1980’erne. I begyndelsen var pc’erne meget dyre. Der var derfor ikke ret mange, som havde råd til en pc.
I 1990’erne blev pc’erne billigere. De blev også bedre og hurtigere. Da pc kunne komme på internettet, blev de endnu mere populære. Pc’er og internet var dog meget længere tid om at blive populære og almindelige i Grønland, end de var i for eksempel Danmark.

I 2001 blev der lavet en stor undersøgelse i Grønland. Undersøgelsen skulle vise hvor mange der havde it og, hvad det blev brugt til.
Undersøgelsen viste blandt andet, at bygderne var bagud, når det kom til it. I bygderne var der for eksempel ikke så mange, der havde pc eller internet, som i byerne.
Undersøgelsen viste også, at:

  • 97 % af husstandene havde tv
  • 90 % af husstandene havde video
  • 71 % af husstandene havde mobil
  • 37 % af husstandene havde pc
  • 23 % af husstandene havde internetadgang.

I 2006 var der 9216 internetforbindelser i Grønland. I dag er der endnu flere.
I 2012 var 15.645 grønlandske hjemmesider. Grønlandske hjemmesider er sider, som har det grønlandske domæne. Det grønlandske domæne er .gl.

I september 2008 fik Grønland en fiberforbindelse til Canada og Island, og den kom i brug i 20009. Fiberforbindelsen hedder Greenland Connect. Forbindelsen betyder, at internettet i Grønland vil blive både meget hurtigere og billigere.

Greenland Connect består af to hovedkabler:

  • Det ene kabel løber fra Nuuk i Grønland til Milton i Newfoundland. Det er 2500 kilometer langt.
  • Det andet kabel løber fra Nuuk og Qaqortoq i Grønland til Landeyarsandur i Island. Det er 2100 kilometer langt.

Grønlænderne bruger mest internettet til e-mails og til at finde informationer.
Der er dog flere og flere grønlændere, som også bruger internettet til:

  • at læse nyheder
  • internetbank
  • kontakt med det offentlige
  • at købe varer.
I bygderne er der ikke så mange, der har pc eller internet, som i byerne

I bygderne er der ikke så mange, der har pc eller internet, som i byerne

▴ Top