Informationsteknologi _ -

Grønland er et højteknologisk samfund

Mange grønlændere har internet, men i bygderne kniber det endnu med at få internetforbindelse.

Trods Grønlands isolerede beliggenhed, de store afstande og barske vejrbetingelser er landet med på den højteknologiske bølge. Faktisk er disse vilkår årsag til den teknologiske udvikling. Særlig om vinteren kan de små samfund blive isolerede, og her er telekommunikation en kærkommen måde at holde kontakten på.

Mange grønlændere har i dag både fastnettelefon, mobiltelefon og adgang til internettet. Tv, dvd-afspillere og digitalkameraer er ganske udbredte. Hvis ikke man har adgang til internettet hjemmefra, er det ofte muligt at gå på nettet via sin arbejdsplads eller uddannelsesinstitution.

Udviklingen er gået meget hurtigt. For 10-15 år siden var der stort set ingen grønlændere, der havde mobiltelefon, og internettet havde man knapt hørt om. Med den nyeste it-teknologi og satellitbaserede telekommunikationssystemer er det faktisk muligt at kontakte omverden, uanset hvor på Grønland man befinder sig. Disse avancerede kommunikationsmuligheder er dog for kostbare til at blive allemandseje, men der er ingen tvivl om, at det er den vej, udviklingen går.

Grønland har for nylig fået sin første fiberforbindelse til udlandet. Det giver helt nye muligheder for hurtigere og billigere forbindelser mellem øen og omverdenen.

Grønland har haft fastnettelefoni i mange år. I dag har antallet af mobilabonnementer dog langt overhalet antallet af fastnetabonnementer. I 2007 fandtes der 66.400 mobiltelefoner i Grønland. Da Grønland har ca. 57.500 indbyggere, må der være en del grønlændere, som har mere end en mobiltelefon.

Mobilsystemet i Grønland er GSM 900/1800. Systemet dækker stort set alle beboede områder i Grønland bortset fra visse bygder.

I Grønland har brugen af VHF-telefoni været ret udbredt og er det stadig. VHF-telefoni bruges først og fremmest fra skib til skib eller fra skib til land, men har altså også været brugt på Grønland som en kommunikationsmulighed fra land til land. I 2001 havde 42 % af husstandene en bærbar VHF.

De første pc’er kom til Grønland i 1980erne. De var dog kun relevante for virksomheder eller særligt interesserede personer. Pc’en var nemlig kostbar, og anvendelsesmulighederne var begrænsede. I løbet af 1990erne begyndte priserne at falde, pc’ens ydeevne steg, og anvendelsesmulighederne voksede blandt andet i takt med internettets udbredelse. Udbredelsen af pc og internet gik dog noget langsommere på Grønland end for eksempel i Danmark.

I 2001 blev der lavet en stor undersøgelse om udbredelse og anvendelse af informationsteknologi blandt borgerne i Grønland. Denne undersøgelse viste blandt andet, at især bygderne haltede langt efter den generelle it-udvikling. Årsagen skyldtes først og fremmest pengemangel og lavt uddannelsesniveau. Siden er der dog sket en positiv ændring, men bygderne halter fortsat bag efter byerne med hensyn til pc- og internetbrug. Undersøgelsen fra 2001 viste desuden, at:

• 97 % af husstandene havde tv
• 90 % af husstandene havde video
• 71 % af husstandene havde mobiltelefon
• 37 % af husstandene havde pc
• 23 % af husstandene havde internetadgang.

I 2006 fandtes der 9216 internetforbindelser i Grønland. Dette tal er siden øget.

I de fleste større byer har hoteller og lignende steder etableret hotspots, så man kan gå direkte på nettet via en trådløs forbindelse. Der findes ligeledes internetcafeer i de store byer.

Ifølge den seneste opgørelse fra 2012 skulle der være 15.645 hjemmesider, som er registreret under grønlandsk domæne (.gl).

Indtil nu har Grønland kun haft satellitforbindelse til omverden, men i 2007 blev det besluttet, at der skulle etableres en fiberforbindelse mellem Grønland, Island og Canada. Navnet på forbindelsen er Greenland Connect. Netværket skulle opfylde det voksende behov for båndbredde til video, datatrafik og andre multimedieprogrammer. I 2009 blev den nye fiberforbindelse taget i brug.

Greenland Connect består af to hovedkabler. Det ene kabel løber 2500 kilometer fra Nuuk i Grønland til Milton i Newfoundland, mens det andet kabel forbinder Nuuk og Qaqortoq i Grønland med Landeyarsandur i Island – en distance på 2100 kilometer. Hvert hovedkabel er udstyret med forgreningsenheder, som giver mulighed for fremtidige tilslutninger nord for Nuuk og for direkte forbindelse fra Newfoundland til Island.

Grønlænderne bruger primært internettet til at sende og modtage e-mails og til at søge information. Derudover bruger grønlænderne internettet til at læse nyheder, til internetbank, til kontakt med det offentlige og til at købe varer. Med den nye fiberforbindelse er det også muligt at downloade film og andre tunge applikationer.