Antenne og radioanlæg
Informationsteknologi

Erhverv og økonomi

Informationsteknologi _ -

Grønland er et informations-samfund

Mange grønlændere har internet. Men i nogle bygder kan man ikke få internet.

Grønland er et informations-samfund. I et informations-samfund er det let at få oplysninger, nyheder og at komme til at tale med andre i telefon, på pc og så videre.
Om vinteren kan det for eksempel være svært at mødes.
Men så kan grønlænderne snakke med hinanden i telefon eller på internettet.

Mange grønlændere har både:

  • fastnettelefon
  • mobiltelefon
  • internettet
  • tv
  • dvd-afspiller
  • digitalkamera.

Det er ikke alle grønlændere, som har internet derhjemme.
Men så kan de sikkert komme på internettet på deres arbejde eller i deres skole.

Det er gået meget hurtigt.
For 10-15 år siden var der næsten ingen, som havde internet.
Der var heller ikke særlig mange, som havde en mobiltelefon
Nu har Grønland også fået en fiberforbindelse til udlandet.
Det betyder, at internettet i Grønland bliver billigere og meget hurtigere.

Antenne og radioanlæg

Antenne og radioanlæg

Telefoni _

Grønland har haft telefoner i mange år.
I dag har flere grønlændere mobiltelefon end fastnettelefon.
I 2007 var der 66.400 mobiltelefoner i Grønland.
Men der bor kun ca. 57.500 mennesker i Grønland. Derfor er der mange grønlændere, som har mere end en mobiltelefon.

I dag kan man bruge mobiltelefon i de fleste byer og i mange bygder i Grønland.
Man siger, at de steder har mobildækning.
I nogle bygder er der ikke mobildækning. Så her kan man ikke bruge sin mobiltelefon.

Grønlænderne bruger også VHF-radioer som telefoner.
Normalt bruger man kun VHF-radioer på skibe. Men i Grønland bruger man dem altså også som telefoner.
Der er nemlig ikke telefonledninger i hele Grønland. Og så kan man ikke bruge telefoner.
Til gengæld kan man altid bruge en VHF-radio.
I 2001 havde næsten halvdelen af grønlænderne en VHF-radio.

I nogle bygder er der ikke mobildækning. Her kan man ikke bruge sin mobiltelefon

I nogle bygder er der ikke mobildækning. Her kan man ikke bruge sin mobiltelefon

Internet _

De første pc’er kom til Grønland i 1980’erne. De var ret dyre. Derfor var der ikke så mange, som havde råd til dem.
I 1990’erne blev pc’erne billigere. De blev også bedre og hurtigere.
Det varede heller ikke længe, før pc’erne kunne komme på internettet.
Nu var der flere og flere grønlændere, som fik en pc.

I dag har mange grønlændere en computer. De fleste kan også komme på internettet.
Der er flest i byerne, som har pc og internet. I bygderne er der ikke så mange.

Grønlænderne bruger internettet til:

  • at læse e-mails
  • at finde oplysninger
  • at læse nyheder
  • internetbank
  • kontakt med det offentlige
  • at købe varer.

I september 2008 fik Grønland en fiberforbindelse til Canada og Island, og den kom i brug i 2009.
En fiberforbindelse er et stort kabel, som signaler fra internettet eller telefoner kan løbe igennem.
Forbindelsen betyder, at internettet i Grønland vil blive meget hurtigere og billigere.
Fiberforbindelsen hedder Greenland Connect.

Greenland Connect består af to store kabler:

  • Det ene kabel løber fra Nuuk i Grønland til Milton i Newfoundland. Det er 2500 kilometer langt.
  • Det andet kabel løber fra Nuuk og Qaqortoq i Grønland til Landeyarsandur i Island. Det er 2100 kilometer langt.

 

I dag har mange grønlændere en computer

I dag har mange grønlændere en computer

▴ Top