Energi og råstoffer _ -

Meget af Grønlands el og varme kommer fra olie

Grønland vil bruge mindre olie. I stedet vil landet have mere vedvarende energi.

I Grønland bliver det meste af energien produceret på el- og varmeværker. Varmen kan blive leveret som fjernvarme direkte ud til husene. Der er dog også mange huse, som bruger el til opvarmning af huse og boliger.
De fleste el- og varmeværker fyrer med olie. Men det er dyrt. Der er nemlig ikke fundet olie i Grønland endnu. Derfor er Grønland nødt til at købe olien af andre lande.

Grønland vil derfor have mere vedvarende energi. Det er både billigere og bedre for miljøet. I dag kommer knap 45 % af Grønlands energi fra vedvarende energikilder.

Det grønlandske selskab Nukissiorfiit tager sig af produktionen af elektricitet i Grønland. Samtidig sørger Grønlands Elmyndighed (Innaallagissiornermut Oqartussat) for, at sikkerheden er i orden, og at lovene bliver overholdt.

Det meste af energien i Grønland bliver leveret som el og fjernvarme. Elektriciteten og fjernvarmen bliver enten produceret på store el-værker eller på mindre kraftvarmeværker. Et kraftvarmeværk producerer både el og varme.
Indtil 1993 brugte man kun olie til at producere el og varme. Grønland bruger stadigvæk meget olie, men i dag er grønlænderne også begyndt at bruge vedvarende energi. I 2010 blev 55 % af elektriciteten og fjernvarmen produceret ved afbrænding af olie, mens 45 % kom fra vedvarende energi.

I 2010 blev der i alt produceret 1400 TJ (terajoule) elektricitet og 625 TJ fjernvarme. Næsten al fjernvarme blev produceret ved afbrænding af olie. Fjernvarmen bliver mest brugt i de store byer.
I de små bygder bruger folk petroleum og flaskegas til at opvarme deres huse og til madlavning.

Almindelige husholdninger bruger ca. 20 % af Grønlands energi. Husholdninger er familier i huse og lejligheder, som bliver varmet op med olie eller fjernvarme.
Resten af energien bliver brugt af industrien, handels- og serviceerhvervene, transportsektoren og det offentlige. Det erhverv, som bruger allermest energi, er fiskeriet. Fiskeriet og de virksomheder, der på den ene eller anden måde arbejder med fiskeri, bruger 68 % af den energi, som industrien og de andre produktionserhverv bruger tilsammen.

Inden for de seneste 15 år er Grønland begyndt at få mere og mere vedvarende energi. Omkring 45 % af al den energi, som blev produceret i Grønland i 2010, var vedvarende energi.

Vedvarende energi er energi, som for eksempel kommer fra vind, sol, vand, afbrænding af plantemateriale og affald, biogas eller bioethanol. I Grønland kommer den vedvarende energi fra vandkraft og afbrænding af affald. Grønlænderne har også tænkt på at opsætte vindmøller og solvarmeanlæg, men det kan ikke betale sig.

Den vigtigste form for vedvarende energi i Grønland er vandkraft. I dag har Grønland fire vandkraftværker.

Grønlands ældste vandkraftværk ligger i Buksefjorden lidt syd for Nuuk. Vandet er smeltevand, som kommer fra bunden af Lake Kang. Herfra løber vandet 14 kilometer gennem tunnelrør og driver to 15-MW-turbiner. I dag får Nuuk udelukkende elektricitet fra vandkraft.

Det andet vandkraftværk ligger ved Tasiilaq på Grønlands østkyst. Det åbnede i 2005.

Det tredje vandkraftværk ligger i Qorlortorsuaq i Sydgrønland. Værket åbnede i 2007 og forsyner byerne Qaqortoq og Narsaq med elektricitet. Vandkraftværket i Qorlortorsuaq er det første vandkraftværk i Grønland, som forsyner flere byer med el.

Grønlands fjerde vandkraftværk ligger ved søen Tasersuaq nord for Sisimiut. Værket forsyner Sisimiut med elektricitet. Vandkraftværket var færdigt i 2010.

I 2010 kom næsten al Grønlands vedvarende energi fra vandkraft. I alt producerede vandkraftværker 1012 TJ elektricitet. Vandkraftværket i Buksefjorden producerede ca. 750 TJ, mens vandkraftværket ved Tasiilaq producerede ca. 22 TJ.
Resten af den vedvarende energi kom næsten kun fra affaldsforbrænding. I 2010 producerede affaldsforbrændingen i alt 90 TJ varme. Varmen blev brugt som fjernvarme.

Der er mange forskellige mineraler og bjergarter i Grønland, og i undergrunden er der måske også olie.

Grønland håber, at landet kan komme til at tjene lige så mange penge på mineralske råstoffer som på fiskeri og turisme.
I dag kender man ca. 3500 forskellige mineraler i verden. Af dem findes ca. 500 i Grønland. Der er også mange ædelmetaller og ædelstene i Grønland. For eksempel er der både guld, platin, rubiner og diamanter. Måske er der også uran.
Andre råstoffer, som Grønland kan komme til at tjene penge på, er for eksempel:

• niobium
• zirkonium
• beryllium
• tantal-niob
• krom
• zink
• bly
• jern
• kobber.

Der var engang en del minedrift i Grønland, men i dag er de fleste miner lukkede. Grønlands hjemmestyre håber, at det vil ændre sig, og at der igen vil blive stor interesse for minedrift i Grønland.

Endnu mere interessant er jagten på olie i Grønlands undergrund. I dag leder flere forskellige olieselskaber efter olie i Grønland. Hvis de finder olie, kan Grønland komme til at tjene rigtig mange penge. Det kan endda betyde, at Grønland kan blive selvstændigt land.
Det er dog ikke alle, som synes, at det er en god idé at udvinde olie i Grønland. Dyre- og plantelivet er nemlig meget følsomt. Og hvis der sker et olieudslip, kan Grønlands natur derfor tage alvorlig skade.