Energi og råstoffer _ -

Grønland får en stor del af sin el og varme fra olie

Også Grønland arbejder på at nedbringe olieforbruget og i stedet øge mængden af vedvarende energi.

Grønland får først og fremmest sin energi fra oliefyrede el- og varmeværker. Varmen leveres direkte som fjernvarme eller indirekte som el til elopvarmning. Al olie til el- og varmeproduktion skal importeres, hvilket er dyrt for det grønlandske samfund. Grønlands hjemmestyre satser derfor på at udvikle vedvarende energikilder, så omkostningerne til energiproduktionen kan reduceres. Den vedvarende energi udgør nu knap 45 % af el og varmeforsyningen i Grønland.

I Grønland varetages el-produktionen af det grønlandske selskab Nukissiorfiit. Grønlands Elmyndighed (Innaallagissiornermut Oqartussat) varetager el-sikkerheden og sikrer, at gældende love og forordninger bliver overholdt af såvel Nukissiorfiit som forbrugere og el-installatører i hele Grønland.

I Grønland leveres hovedparten af energien som el og fjernvarme. Produktionen af el og fjernvarme foregår på store centrale anlæg eller på decentrale kraftvarmeværker. Et kraftvarmeværk producerer både el og varme. Frem til 1993 var olie det eneste anvendte brændsel til produktion af el og varme. Olien er stadig dominerende, men andelen falder år for år. I 2010 udgjorde olie 55 % af den samlede produktion af el og fjernvarme. Resten af energien kommer fra vedvarende energi. Andelen af vedvarende energi er generelt stigende og udgjorde i 2010 45 %.

I 2010 var den samlede elproduktion på 1400 TJ (terajoule). Heraf blev 216 TJ brugt til produktion af fjernvarme. Den samlede fjernvarmeproduktion var 625 TJ, hvor hovedparten af fjernvarmen blev produceret ved afbrænding af olie. Fjernvarmen bruges først og fremmest i de store byer.

På afsides steder eller i små bygder bruges der petroleum og flaskegas til henholdsvis opvarmning og madlavning.

Energiforbruget i Grønland blev i 2010 opgjort til 10.264 TJ. Omtrent 20 % af Grønlands energiforbrug sker i husholdningerne, hvor opvarmning hovedsageligt sker med olie eller fjernvarme. Industrien, handels- og serviceerhvervene, transportsektoren og det offentlige står for resten af energiforbruget.

I produktionserhvervene er fiskeri og servicevirksomheder i forbindelse med fiskeri de helt store energiforbrugere. Energiforbruget til fiskeri og tilhørende virksomheder udgør 68 % af samtlige produktionserhverv. Det resterende energiforbrug i produktionserhvervene fordeler sig mellem bygge- og anlægsvirksomhed (9%), råstofudvinding (5 %) og fremstillingsvirksomhed (18 %).

Grønland har ikke tradition for vedvarende energi, men inden for de seneste 15 år er andelen steget, og i 2010 udgjorde den vedvarende energi ca. 45 % af den samlede energiproduktion.

Vedvarende energi stammer for eksempel fra vind, sol, vand, afbrænding af plantemateriale og affald, biogas eller bioethanol. På Grønland kommer den vedvarende energi udelukkende fra vandkraft og afbrænding af affald. Man har overvejet at opsætte vindmøller og solvarmeanlæg, men undersøgelser har vist, at det ikke er rentabelt. Vindforholdene på Grønland er meget variable, og det er dyrt at transportere og opsætte vindmøller på Grønland. Solceller kunne blive et alternativ, men indtil videre svarer omkostningerne ikke til udbyttet.

Produktionen af vedvarende energi er vokset jævnt siden 1993, hvor landets første vandkraftværk blev indviet. Året før begyndte man i Qaqortoq at afbrænde affald med henblik på at anvende den herved opståede restvarme. I 2010 var produktionen af vedvarende energi vokset til 1101 TJ.

Vandkraft er den vigtigste vedvarende energikilde, og Grønland har i dag fire vandkraftværker.

Lidt syd for hovedstaden Nuuk ligger Buksefjorden, hvor Grønland byggede sit første vandkraftværk. Smeltevandet fra bunden af Lake Kang løber 14 kilometer gennem tunnelrør og driver to 15-MW-turbiner. Højdeforskellen fra vandspejlet til turbinerne er på 260 meter. Fra kraftværket går en 60 kilometer lang luftledning til Nuuk. I dag kommer hele Nuuks elforsyning fra vandkraft.

Det andet vandkraftværk, som begyndte produktionen af el i 2005, ligger ved Tasiilaq på østkysten.

Det tredje kraftværk ligger i Qorlortorsuaq i Sydgrønland. Dette værk blev taget i brug 2007 og forsyner byerne Qaqortoq og Narsaq med el. Derved er vandkraftværket i Qorlortorsuaq det første vandkraftværk i Grønland, som forsyner flere byer.

Grønlands fjerde vandkraftværk ligger ved Sisimiut. Vandkraftværket ligger nord for byen ved søen Tasersuaq, og det stod klar i foråret 2010. Ligesom vandkraftværket ved Nuuk blev værket bygget ind i fjeldet. Vandkraftværket har to turbiner, der tilsammen kan yde en effekt på 15 MW. Værket forsyner Sisimiut med elektricitet.

I 2010 var produktionen fra vandkraft på 1012 TJ. Landets største vandkraftværk i Buksefjorden producerede ca. 750 TJ, mens vandkraftværket ved Tasiilaq producerede ca. 22 TJ.

Produktionen af restvarme fra affaldsforbrænding var i 2010 på 90 TJ. Det svarer til niveauet i 2004 og 2005, men er en stigning i forhold til 2006. Variationen skyldes skiftende vejrforhold.

Andre vedvarende energikilder udgør en meget lille andel af det samlede energiforbrug, men kan have betydning i isolerede lokalområder. Det drejer sig primært om minivindmøller, solvarme samt forbrænding af fiskeolie.

Grønland rummer et utal af forskellige mineraler og bjergarter. Og der er muligvis også olie i undergrunden.

Grønlands hjemmestyre ønsker, at mineralske råstoffer skal blive en indtægtskilde for det grønlandske samfund på linje med fiskeri og turisme. Derfor bruges der store resurser på geologisk kortlægning og på at gøre mineindustrien interesseret i Grønland. I dag kender man ca. 3500 forskellige mineraler, hvoraf ca. 500 findes i Grønland. Grønland er også rig på ædelmetaller og ædelstene. Blandt andet findes der både guld, platin, rubiner og diamanter. Muligvis findes der også uran i så store mængder, at det kan udnyttes kommercielt. Andre råstoffer, som er kommercielt interessante er for eksempel niobium, zirkonium, beryllium, tantal-niob, krom, zink, bly, jern og kobber.

Tidligere har der været en del minedrift i Grønland, men de fleste miner er i dag lukkede. Nalunaq Guldminen har lige besluttet at lukke for yderligere minedrift ved udgangen af 2008. Minedriften i Grønland spiller i øjeblikket altså ikke nogen stor økonomisk rolle. Det grønlandske hjemmestyre har dog stadig store forhåbninger om fremtidens minedrift.

Der er stor interesse for olieefterforskning i Grønland og især i de grønlandske farvande. I sommeren 2008 og hen på efteråret indsamlede seks selskaber data om undergrunden. De undersøgte områder fordelte sig over et areal på mere end 400.000 kvadratkilometer hovedsageligt koncentreret omkring havet vest for Disko. Hvis der findes olie, vil det være en kæmpe økonomisk gevinst for Grønland. Det kan endda betyde, at Grønland kan blive selvstændigt, hvor det i dag er afhængig af bloktilskuddet fra Danmark. Olieudvinding i det arktiske område er dog kontroversielt, fordi olieudslip her kan resultere i uoverskuelige skader på dyre- og plantelivet.