Arbejde _ -

Fiskeindustrien er et af de vigtigste erhverv i Grønland

Arbejdsløsheden i Grønland er ret høj.

I Grønland ejer kommunerne og Grønlands selvstyre næsten alle arbejdspladser. De største erhverv er fiskeri, bygge-anlæg og offentlig service. Der er næsten intet landbrug og meget lidt industri.

Et af de vigtigste erhverv er fiskeri og fiskeforarbejdning. Omkring ca. 2100 mennesker er ansat i fiskeriet eller arbejder med fiskeforarbejdning. Royal Greenland ejer alle fiskefabrikker og større fiskefartøjer i Grønland. Det er det offentlige, som ejer Royal Greenland.
Der er også andre erhverv i Grønland, som udnytter de levende ressourcer. Det er først og fremmest fangst af sæler, hvaler, rensdyr og moskusokser. De fleste grønlændere jager kun i fritiden. Kun ca. 500 grønlændere kan leve af fangst og jagt.

Landbruget i Grønland består stort set kun af fåreavl. Ca. 120 personer arbejder med fåreavl.

Efterforskning og udnyttelse af mineraler og olie er ikke noget stort erhverv endnu. Men det kan det hurtigt blive, hvis man finder olie og kostbare mineraler i Grønland.

Omkring 600 personer arbejder med turisme. Turisme er et ret stort erhverv i Grønland, og det kan muligvis blive endnu større. Men det er svært og dyrt at komme rundt i Grønland, og vejret og klimaet er også tit barskt. Hvis der skal mere turisme til Grønland, kommer det til at koste ret mange penge.

Grønlands byer er ret små, og grønlænderne er ikke så godt uddannede. Afstandene i Grønland er også meget store, og det er svært at komme rundt i landet. Derfor kan det være svært at lave nye, små virksomheder i Grønland.
De fleste små virksomheder er:

• håndværkere
• fiskere
• butikker
• restauranter.

Derudover bliver virksomheder, som arbejder med it og edb mere og mere almindelige. Desværre har de tit svært ved at finde veluddannet personale.

Der er ikke nok veluddannede grønlænderne. Derfor er der mange udlændinge, som arbejder i Grønland.

Af de grønlændere, som havde fast arbejde i 2011, arbejdede:

• 4,3 % med fiskeri
• 3,1 % med industri
• 7,5 % med bygge- og anlæg
• 17,4 % med handel og reparation
• 10,5 % med transport
• 40,1 % med offentlig administration og service
• 17,1 % med andet.

Det største erhverv i Grønland er derfor offentlig administration og service. Der er også mange grønlændere, som arbejder med handel og reparation samt bygge- og anlæg.

Selv om fiskeriet er Grønlands største indtægtskilde, er der faktisk ret få grønlændere, som arbejder med fiskeri.
Fiskeriet står dog for ca. 90 % af Grønlands eksport. Det er Royal Greenland, som ejer de fleste fiskefabrikker. Og det er Grønlands selvstyre, som ejer Royal Greenland.
Det er dog farligt, at Grønland kun har én stor indtægtskilde. Fiskeriet kan nemlig hurtigt ændre sig, og det kan priserne på fisk også. Hvis fiskeriet bliver dårligere, eller hvis priserne falder, så har Grønland ikke andre måder at tjene penge på.
I fremtiden håber Grønland derfor, at de også kan begynde at tjene flere penge på blandt andet turisme og råstoffer som olie og mineraler.

I 2011 havde 28.599 personer arbejde i Grønland. Det svarer til ca. 49 % af hele den grønlandske befolkning. Resten var:

• arbejdsløse
• børn
• pensionister
• under uddannelse
• syge eller handikappede og kunne ikke passe et arbejde.

Der er en ret høj arbejdsløshed i Grønland. I 2011 var arbejdsløsheden i byerne ca. 8,8 %. Dengang var arbejdsløsheden i Danmark ca. 7,7 %. Det er de unge på 18-30 år, som oftest er arbejdsløse.

Der arbejder mange udlændinge i Grønland. De fleste kommer fra Danmark. Udlændingene arbejder mest med:

• råstofudvinding
• offentlig administration
• forsvar
• socialforsikring.

Der er flere mænd end kvinder, som arbejder i Grønland. Det er blandt andet fordi, der er så mange danske mænd, som arbejder i Grønland.

I Grønland arbejder man normalt 40 timer om ugen. Det er lidt mere end i Danmark. I Danmark arbejder man normalt 37 timer om ugen. De fleste grønlændere har fri om lørdagen og søndagen.

Grønlænderne har ret til fem ugers ferie om året. Normalt får man løn, når man holder ferie. Det er arbejdsgiveren, som betaler løn under ferie.

Lønnen i Grønland er lidt lavere end i Danmark. Men det er svært at sammenligne lønnen i Grønland med lønnen i Danmark. Skat, huspriser og varepriser er nemlig ikke de samme i Danmark og Grønland.

Der er stor forskel på, hvor meget folk i byerne og i bygderne tjener. Som regel tjener folk i byerne mere end folk i bygderne. I 2010 tjente folk i gennemsnit:

• 211.000 kr. om året i byerne
• 134.000 kr. om året i bygderne.

Ligesom i Danmark er mange grønlændere medlem af en fagforening. Og arbejdsgiverne er medlem af arbejdsgiverforeninger. Fagforeningerne hjælper blandt andet med:

• at rettighederne bliver overholdt
• forhandling af løn
• forhandling af arbejdstid
• efteruddannelse
• og mange andre ting.

Den største fagforening i Grønland hedder SIK. Sik står for Sulinermik Inuussutissarsiutillit Kattuffiat, som betyder Arbejdernes sammenslutning. Fagforeningen har ca. 10.000 medlemmer. Medlemmerne er både faglærte og ufaglærte.

I det offentlige har for eksempel lærere, sundhedspersonale og akademikere hver deres fagforening. Det er de samme fagforeninger som i Danmark. Grønland har dog deres egne grønlandske afdelinger.

Den største arbejdsgiverforening i Grønland er Hjemmestyrets Administrationsdirektorat. Det er en arbejdsgiverforening for det offentlige. De fleste private arbejdsgivere er medlem af Grønlands Arbejdsgiverforening (GA).

Det er tit fagforeninger og arbejdsgiverforeninger, som aftaler de ansattes løn. Hvis fagforeninger og arbejdsgivere ikke kan blive enige, har de ansatte ret til at strejke. De vil så ikke gå på arbejde, før deres krav er opfyldt.
Arbejdsgiverne kan til gengæld lockoute. Det betyder, at de ansatte ikke kan gå på arbejde og få løn.