Fiskeindustrien er stadig et vigtigt erhverv i Grønland
Arbejdsløsheden i Grønland er ret høj.
Det er karakteristisk for det grønlandske erhvervsliv, at næsten alle arbejdspladser er ejet af det offentlige (kommunerne og Grønlands hjemmestyre). Erhvervsstrukturen er meget enkel med fiskeri, bygge-anlæg og offentlig service som de dominerende erhverv, mens landbrug og industri næsten ikke eksisterer.
Fiskeri og fiskeforarbejdning er med ca. 2100 ansatte stadigvæk et af Grønlands vigtigste erhverv. Alle fiskefabrikker og større fiskefartøjer ejes af det offentlige selskab Royal Greenland. Øvrige erhverv, der udnytter de levende ressourcer, er traditionel fangst af sæler, hvaler og landpattedyr som rensdyr og moskusokser. Her har kun ca. 500 grønlændere en vedvarende beskæftigelse.
Landbruget i Grønland består stort set kun af fåreavl, som har ca. 120 personer direkte beskæftiget.
Efterforskning og udnyttelse af mineraler og olie er endnu kun et meget beskedent erhverv. Situationen kan dog hurtigt ændre sig, hvis der findes olie og kostbare mineraler i Grønland.
Omkring 600 personer arbejder med turisme. Det er et betydeligt erhverv i Grønland med gode muligheder for vækst. På grund af de vanskelige klimatiske og geografiske forhold, der gør persontransporten uhyre kostbar, vil der på kortere sigt sandsynligvis ikke ske nogen eksplosiv udvikling i turismen.
Det er ikke let at etablere sig som iværksætter på Grønland på grund af de meget små byenheder, en ikke særlig veluddannet arbejdsstyrke, den gamle tradition for offentlig virksomhed, de store afstande og de vanskelige transportforhold. Det er stort set kun på håndværksområdet, inden for fiskeri og mindre butiks- og restaurationsdrift, at privat initiativ har kunnet gøre sig gældende. Muligvis kan edb-baserede virksomheder opnå vækst i Grønland, da de er uafhængige af klima og geografi. Til gengæld er edb-virksomheder yderst afhængige af kvalificeret arbejdskraft, hvilket ikke eller kun i meget begrænset omfang findes i Grønland i dag.