Det offentlige system i Grønland får sine indtægter fra skatter og afgifter. Indtægterne bruges til at drive det grønlandske samfund. Grønlands hjemmestyre bestemmer, hvordan pengene skal fordeles, og hvor høje skatter og afgifter skal være. I 2010 havde det offentlige system i Grønland en indtægt på ca. 1,72 milliarder dollars fra skatter, afgifter og ejerandele.
Grønland har et moderat skattetryk, som ligger på ca. 40 %. Skattesystemet er opbygget således, at skatteprocenten til en hvis grad afhænger af, hvad man tjener. De første kroner, man tjener, er ikke skattepligtige. I Grønland drejer det sig om et såkaldt personfradrag og et standardfradrag, som alle, uanset indkomst, har glæde af. Princippet med, at de bredeste skuldre skal bære de største byrder, er ikke så udtalt som i det danske skattesystem.
Det grønlandske skattesystem består af:
- En landsskat, som betales til landskassen af alle indbyggere i Grønland.
- En fælleskommunal skat, som betales af alle beboere i kommunerne. Efterfølgende fordeles overskuddet fra denne skat imellem kommunerne.
- En kommuneskat, som fastsættes af kommunalbestyrelserne i landets 18 kommuner og betales til kommunekasserne af indbyggerne i de enkelte kommuner.
- En særlig landsskat, som betales til landskassen af indbyggerne uden for den kommunale inddeling. Det er således kun indbyggerne i Pituffik/Thule, som betaler denne skat.
Progressiviteten i indkomstbeskatningen består i personfradraget på 48.000 kr. Herudover bidrager også standardfradraget på 10.000 kr. til progressiviteten. For ægtefæller er standardfradraget på 20.000 kr.
Personskatten opkræves som kildeskat, idet skatten tilbageholdes af arbejdsgiveren i forbindelse med udbetaling af løn og lignende.
Grønland har ingen moms, og indirekte beskatning udgøres først og fremmest af importafgifter, som pålægges en lang række varer. Blandt de vigtigste er afgifterne på tobak og alkohol.
Dertil kommer en såkaldt ensfragtafgift, som lægges på al søtransport af varer. Reelt betyder det, at der er tale om en importafgift. Indtægterne fra denne afgift bruges som støtte til indenrigstransport af passagerer og varer til yderligt beliggende områder.