Uddannelse _ -

Man kan ikke få alle uddannelser i Grønland

Uddannelsessystemet i Grønland ligner uddannelsessystemet i Danmark.

Der er 9 års undervisningspligt i Grønland. Det betyder, at alle grønlændere skal have undervisning i 9 år. Men de behøver ikke at gå i skole. De kan også få deres undervisning andre steder.

Uddannelsessystemet i Grønland ligner uddannelsessystemet i Danmark. Uddannelserne er delt op i 5 niveauer:

• forskole
• grundskole
• almen eller udvidet linje
• ungdomsuddannelser
• videregående uddannelser.

Forskolen varer et år. Den er lidt det samme som en børnehaveklasse i Danmark. Grundskolen varer 8 år. Efter grundskolen kan eleverne vælge mellem en almen linje eller en udvidet linje. De svarer til 10. og 11. klasse og varer 2 år. Hvis man vil have en erhvervsuddannelse, går man på almen linje. Hvis man vil have en gymnasial uddannelse, går man på udvidet linje.

Der er 24 byskoler og ca. 60 bygdeskoler i Grønland. På dem går der i alt ca. 8.500 elever. Det er Hjemmestyret, som har ansvaret for skolerne. Lærerne underviser på grønlandsk, og dansk er det vigtigste fremmedsprog.

Der er 3 gymnasier i Grønland. Hvis man har en studentereksamen, kan man læse videre på Grønlands Seminarium, Grønlands Universitet (Ilisimatusarfik) eller på de højere læreanstalter i Danmark.

I Grønland betaler man normalt ikke for at gå i skole. Der er dog en enkelt privatskole i Grønland. Den hedder Nuuk Internationale Friskole. Her skal forældrene betale for børnenes undervisning.

Skolerne i Grønland har visse problemer. Der mangler blandt andet lærere på folkeskolerne. Og så er en del af lærerne danskere, som ikke taler grønlandsk.

I grundskolen får grønlandske børn deres grundlæggende uddannelse. Grundskolen varer 9-11 år. Alle skal tage de første ni år. De sidste 2 år er valgfrie.
De fleste børn begynder i grundskolen, når de er 6 år gamle.
Det første år i grundskolen kaldes forskolen. Det svarer til en dansk børnehaveklasse.

I mange bygder er der ikke så mange elever i skolen. Derfor bliver mange klasser tit slået sammen.
Nogle elever har langt til skole. Derfor er der kollegier eller skolehjem i de fleste byer. Her bor de elever, som bor så langt væk, at de ikke kan rejse til og fra skolen hver dag.

Eleverne bliver undervist på grønlandsk og dansk.

Efter folkeskolen kan eleverne tage en uddannelse, som varer 2 år. Den kaldes almen linje og udvidet linje. Man går på almen linje, hvis man vil have en erhvervsuddannelse. Hvis man vil have en gymnasial uddannelse, går man på udvidet linje.

Mange grønlandske elever tager på efterskole, når de er færdige med folkeskolen. I Grønland er der kun en efterskole. Derfor tager eleverne til Danmark. Hvert år går ca. 1000 grønlandske elever på efterskole i Danmark.
Grønlands eneste efterskole åbnede i 2009 i byen Qasigiannguit. Den ligger på Grønlands vestkyst ved Diskobugten.

Efter folkeskolen tager mange elever en ungdomsuddannelse. Det kan være en gymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse.

Man kan kun gå på gymnasiet eller på HTX i byerne Qaqortoq, Nuuk, Aasiaat og Sisimiut.

Det er muligt at tage mange forskellige erhvervsuddannelser i Grønland. Men nogle uddannelser må eleverne tage i Danmark.
I Grønland kan eleverne få en uddannelse inden for:

• social og sundhed
• jern og metal
• bygge og anlæg
• handel og kontor
• fiskeindustri
• søfart og navigation
• shipping
• levnedsmidler
• fårehold.

Der er nogle erhvervsskoler, som er specielle for Grønland. De er:

• Fiskeindustriskolen i Maniitsoq. Her kan man få en uddannelse som procestekniker. Skolen laver også efteruddannelser til fødevareindustrien.
• Den maritime skole i Paamiut. Her kan man få uddannelser i søfart, fiskeri og navigation. Skolen uddanner kystskippere og fiskeskippere af 1. og 3. grad.
• Fåreholderskolen i Upernaviarsuk. Her kan man få en uddannelse i fåreavl. Under uddannelse skal man også i praktik hos fåreavlere i Grønland og Island.

For at komme videre til en videregående uddannelse skal man normalt have en gymnasial uddannelse – ofte en studentereksamen. Man deler de videregående uddannelser op i:

• kortere videregående uddannelser
• mellemlange videregående uddannelser
• lange videregående uddannelser.

Kortere videregående uddannelser varer 2-3 år. I Grønland kan man vælge mellem 4 korte videregående uddannelser:

• akademiøkonom
• procestekniker
• serviceøkonom.

Mellemlange videregående uddannelser varer 3-4½ år. I Grønland kan man få en mellemlang videregående uddannelse som:

• journalist
• lærer
• socialpædagog
• socialrådgiver
• sygeplejerske.

En lang videregående uddannelse varer normalt 5-6 år. Man tager de lange videregående uddannelser på universitetet. Grønland har et universitet, som ligger i Nuuk. Her kan man læse:

• lingvistik
• litteraturvidenskab
• kultur
• samfundsforhold
• økonomi
• politologi
• administration
• teologi.

På Center for Arktisk Teknologi i Sisimiut kan man desuden læse til arktisk ingeniør.

Hvis man vil have en anden lang videregående uddannelser, så må man tage uddannelsen i Danmark.

Man kan få støtte fra Grønlands Hjemmestyre, når man er under uddannelse. Støtten kaldes også Statens uddannelsesstøtte (SU) og gives til alle grønlændere, som er fyldt 18 år og er under uddannelse.

Man kan få et SU-stipendium og et SU-lån. SU-lån skal betales tilbage, det skal SU-stipendium ikke.

Der er dog nogle få uddannelser, som man ikke kan få SU til. Det er, fordi Grønlands Hjemmestyre mener, at man ikke kan få arbejde i Grønland med sådanne. Uddannelserne er:

• AFIS-operatør (flyveleder)
• politibetjent
• finansuddannelsen
• tandklinikassistent
• trafikassistent
• ubefaren skibsassistent
• vejledergrunduddannelsen.