Uddannelse _ -

Man kan ikke tage alle uddannelser i Grønland

Det grønlandske skole- og uddannelsessystem er baseret på det danske. I disse år er systemet dog under forandring for at tilgodese grønlandske forhold.

Der er 9 års undervisningspligt i Grønland, hvilket betyder, at alle grønlændere skal have undervisning i 9 år. Ligesom i Danmark er der derimod ikke skolepligt. Undervisning kan derfor foregå andre steder end i en skole.

Det grønlandske skolesystem ligner det danske meget. Uddannelsessystemet kan i store træk deles op i fem niveauer:

• forskole
• grundskole
• almen eller udvidet linje
• ungdomsuddannelser
• videregående uddannelser.

Forskolen varer et år og kan sammenlignes med de danske børnehaveklasser. Grundskolen varer 8 år. Efter de obligatoriske 9 års undervisning er der mulighed for at vælge mellem en almen linje eller en udvidet linje. Dette forløb er toårigt og svarer til 10. og 11. klasse.

Den almene linje retter sig mod erhvervsuddannelserne, mens den udvidede retter sig mod en gymnasial uddannelse. Eleven vælger sammen med sine forældre og skolen, hvilken linje han eller hun skal gå på. Skolen har ret til at udtale sig, men i den sidste ende bestemmer forældrene selv, hvilken linje deres barn kan tage.

Den grønlandske folkeskole har ca. 8.500 elever fordelt på 24 byskoler og ca. 60 bygdeskoler. Hjemmestyret har haft ansvaret for skolerne siden 1980. Det officielle undervisningssprog er grønlandsk med dansk som vigtigste fremmedsprog.

Grønland har tre gymnasier, som efter bestået eksamen giver adgang til Grønlands Seminarium, Grønlands Universitet (Ilisimatusarfik) eller de højere læreanstalter i Danmark.

De højeste uddannelsesniveauer i Grønland svarer til de danske, hvilket vil sige en kandidatgrad eller Phd-grad. Disse grader opnås normalt efter studie på et universitet.

Det er gratis at gå i skole i Grønland og efterfølgende videreuddanne sig. I 2006 åbnede Grønlands første private skole, Nuuk Internationale Friskole, som er en heldagsskole. Her skal forældrene betale for børnenes undervisning.

Grønland har i disse år et stort problem med at finde uddannede lærere til de grønlandske folkeskoler. I skoleåret 2010-2011 var der 1144 lærere i de grønlandske skoler, men der er behov for flere. På nogle skoler er kun halvdelen af lærerstillingerne besat.

Grundskolen er den del af uddannelsessystemet, hvor de grønlandske børn får deres første grundlæggende viden. Grundskolen varer 9-11 år, hvoraf de første 9 år er obligatoriske. De fleste børn begynder i skolen, når de er 6 år. Det første år af grundskolen kaldes forskolen og svarer til en dansk børnehaveklasse. Det 9-årige undervisningsforløb er delt ind i tre trin: yngstetrin, mellemtrin og ældstetrin.

I mange bygder er der kun få elever i skolen, og flere klasser bliver ofte slået sammen. I næsten samtlige byer er der indrettet kollegier eller skolehjem. Her bor elever, som på grund af for store afstande ikke kan rejse til og fra skolen hver dag. Kollegierne og skolehjemmene huser primært elever fra kommunens egne bygder.

De grønlandske elever er garanteret et vist antal undervisningstimer á 60 minutter. Yngstetrinnet skal have mindst 700 undervisningstimer om året, på mellemtrinet svinger mindstetimetallet mellem 890 og 970 timer om året, og endelig har eleverne på ældstetrin mellem 880 og 920 timer om året afhængig af klassetrin.

Undervisningssprogene er grønlandsk og dansk. Som led i elevernes sprogindlæring kan også engelsk bruges som undervisningssprog.

Efter folkeskolen kan eleverne fortsætte på et toårigt forløb, som enten peger mod en erhvervsfaglig eller gymnasial uddannelse.

Mange grønlandske elever afslutter deres skolegang med et ophold på en efterskole. I Grønland findes der kun en efterskole, så eleverne må som regel til Danmark. Ca. 1000 grønlandske elever tager hvert år på efterskole i Danmark, og heraf får de 300 økonomisk støtte til opholdet fra Grønland. Grønlands første efterskole åbnede i 2009 i byen Qasigiannguit, som ligger på Grønlands vestkyst i Diskobugtens sydøstlige del.

Da folkeskolen er offentlig, skal forældrene ikke betale for deres børns skolegang.

Efter folkeskolen fortsætter en del af eleverne på en gymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse.

I 2012 kunne man tage en gymnasial uddannelse i fire grønlandske byer:

• Gymnasial uddannelse og Højere Handelseksamen (HHX) i Qaqortoq
• Gymnasial uddannelse i Nuuk
• Gymnasial uddannelse i Aasiaat
• Højere Teknologisk Eksamen (HTX) i Sisimiut.

En del unge fortsætter på en af erhvervsuddannelserne. Grønland dækker ikke alle erhvervsuddannelser, så nogle elever må rejse til Danmark for at få deres uddannelse. Visse erhvervsuddannelser i Grønland kombineres med skoleophold i Danmark. Der er uddannelser inden for følgende områder:

• Social og sundhed
• Jern og metal
• Bygge og anlæg
• Handel og kontor
• Fiskeindustri
• Søfart og navigation
• Shipping
• Levnedsmidler
• Fårehold.

Ud over disse uddannelser er der en række erhvervsuddannelser, som er særlige for Grønland:

• Fiskeindustriskolen (Aalisarnermik Tunisassiornermut Ilinniarfik, ATI) i Maniitsoq uddanner procesteknikere og tilrettelægger efteruddannelsesprogrammer rettet mod fødevareindustrien. Skolen har produktionskurser, laboratoriekurser og miljøkurser.
• På den maritime skole i Paamiut (Imarsiornermik Ilinniarfik) kan man tage uddannelser inden for søfart, fiskeri og navigation. Navigationsuddannelserne har til formål at uddanne navigatører og fiskeskippere til handels- og fiskerflåden. Skolen uddanner fiskeskippere af 1. og 3. grad samt kystskippere.
• Fåreholderskolen i Upernaviarsuk (Savaatilissat Ilinniarfiat) tilbyder en uddannelse i fåreavl, som består af moduler med teori i Upernaviarsuk og praktik hos fåreavlere i Grønland og Island.

De videregående uddannelser er en betegnelse for uddannelser, man kan søge efter en studieforberedende uddannelse (for eksempel efter endt studentereksamen). De videregående uddannelser opdeles i kortere videregående uddannelser, mellemlange videregående uddannelser og lange videregående uddannelser.

Kortere videregående uddannelser varer 2 og højest 3 år. I Grønland har man mulighed for at tage tre korte videregående uddannelser:

• Akademiøkonom med forskellige specialer (Grønlands Handelsskole, Nuuk)
• Procestekniker (ATI-brancheskole, Maniitsoq)
• Serviceøkonom (Grønlands Handelsskole, Qaqortoq).

Uddannelserne veksler mellem skoleophold og praktikophold.

Mellemlange videregående uddannelser varer 3-4½ år og er ofte rettet mod bestemte erhverv eller jobfunktioner. Flere har et praktikforløb på ½-1½ år, hvor undervisningen veksler mellem teori og praksis. De mellemlange videregående uddannelser, man kan tage i Grønland, er:

• Journalist (Institut for Journalistik, Nuuk)
• Lærer (Ilinniarfissuaq / Grønlands Seminarium, Nuuk)
• Lærer, den decentrale læreruddannelse (Ilinniarfissuaq / Grønlands Seminarium, Nuuk)
• Socialpædagog (Socialpædagogisk Seminarium, Ilulissat)
• Socialrådgiver (Socialrådgiveruddannelsen, Nuuk)
• Sygeplejerske (Center for Sundhedsuddannelser, Nuuk).

En lang videregående uddannelse varer normalt 5-6 år og er delt op i en 3-årig bachelorgrad og en 2-årig kandidatgrad. I Nuuk har Grønland et universitet, som består af fire institutter:

• Institut for Grønlandsk, hvor man kan læse lingvistik og litteraturvidenskab.
• Institut for Kultur og Samfund, hvor man kan læse kultur og samfundsforhold.
• Institut for Administration, hvor man kan læse økonomi, politologi og administration.
• Institut for teologi.

Endelig kan man læse til arktisk ingeniør på Center for Arktisk Teknologi, der ligger i Sisimiut.

Alle øvrige lange videregående uddannelser må tages i Danmark.

Alle grønlændere, der er fyldt 18 år og er under uddannelse, kan få økonomisk støtte fra Grønlands Hjemmestyre. Statens uddannelsesstøtte (SU) gives som et stipendium og som lån. Stipendiet er et tilskud, som ikke skal betales tilbage, mens lånet skal betales tilbage efter endt uddannelse. En gang i hvert semester kan der lånes 6000 kr., og en gang under hele uddannelsen kan man låne 10.000 kr. Disse lån forrentes ikke, så længe man er studieaktiv.

I Danmark godkender Undervisningsministeriet en række uddannelser, hvor det er muligt at få Statens Uddannelsesstøtte (SU). De samme uddannelser er godkendt af Grønlands Hjemmestyre som støtteberettigede. Dog er der enkelte undtagelser. Grønlands Hjemmestyre yder ikke støtte til SU-godkendte uddannelser, som man ikke vurderer til at kunne give beskæftigelse i Grønland.

Der ydes ikke SU-støtte til følgende uddannelser i Grønland:

• AFIS-operatør (flyveleder)
• politibetjent
• finansuddannelsen
• tandklinikassistent
• trafikassistent
• ubefaren skibsassistent
• vejledergrunduddannelsen.