Sundhed _ -

Grønlands sundhedsvæsen er blevet moderniseret

Grønlænderne lider også af moderne livsstilssygdomme.

Grønland er et ret sundt land at leve i. Men sundheden i Grønland er ikke så høj som i for eksempel Danmark. Grønlænderne har blandt andet problemer med:

• alkohol
• rygning
• omsorgssvigt
• dårlige leveforhold.

En af konsekvenserne er, at grønlænderne ikke lever så længe, som danskerne. I Grønland bliver mænd i gennemsnit 69,4 år gamle, mens kvinder bliver 74,9 år gamle. I Danmark bliver mænd i gennemsnit 76,8 år gamle, mens kvinder bliver 81,8 år gamle.

I de seneste år er Grønlands sundhedsvæsen blevet moderniseret. Det kan måske være med til at forbedre grønlændernes sundhed.

Grønlands landsstyre har gennemført et Folkesundhedsprogram for 2007-2012. Folkesundhedsprogrammet skulle blandt andet:

• forbedre grønlændernes kostvaner
• forbedre grønlændernes motionsvaner
• mindske rygning
• styrke det sociale fællesskab.

Programmet har haft en positiv betydning på flere områder, for eksempel har det kastet lys over tabuemner som overgreb på børn. Men der er stadig store problemer, og der er stort behov for mere veluddannet personale.

Grønland har et rimelig godt sundhedsvæsen. Ligesom i Danmark har alle grønlændere har ret til gratis læge- og hospitalshjælp. Udlændinge, som pludselig bliver syge, mens de er i Grønland, har også ret til gratis behandling på et sygehus.

Grønlands sundhedsvæsen er:

• praktiserende læger
• apotekerne
• sundhedsplejen
• hjemmeplejen
• plejehjemmene
• sygehusene.

Grønland er delt ind i 5 sundhedsregioner. I den største by i hver sundhedsregion er der et sygehus med læger, sygeplejersker, jordemødre og andet personale. I mange bygder og små byer er der også en sygeplejestation.
Grønlands største sygehus er Dronning Ingrids Hospital, som ligger i Nuuk.

Bliver man syg, tager man til sin praktiserende læge. Lægen finder ud af, hvad man fejler, og behandler de fleste sygdomme.
Medicin købes på apoteket. Man skal i de fleste tilfælde have en recept fra lægen for at købe medicin på apoteket.
Hvis lægen ikke kan hjælpe, kommer man på sygehus.

Lægerne og sygeplejerskerne i de små bygder skal kunne klare lidt af hvert. De må nemlig tit bruge hundeslæde, snescooter, skib eller helikopter for at komme ud til deres patienter.

I Grønland må patienter tit vente dage, uger og måneder på at få behandling. Der mangler nemlig sundhedspersonale. Samtidig kan der være meget langt ud til patienterne, og hvis vejret er dårligt kan læger og sygeplejersker blive forsinkede.
Derfor satser Grønland nu på telemedicin. Telemedicin er en computer, der er koblet til internettet. Der er sat digitalkamera, videokamera og forskellige instrumenter til computeren. På den måde kan patienterne få kontakt til en læge med det samme, selv om lægen er flere hundrede kilometer væk.
I 2010 havde alle byer og bygder med mindst 50 indbyggere fået en telemedicin.

Der er ingen livstruende, smitsomme sygdomme i Grønland i dag. Der er dog af og til epidemier, som kan være ret alvorlige.

Ligesom Danmark bliver Grønland tit ramt af influenzaepidemier. Influenza er som regel ikke farlig for ellers raske mennesker, men den kan være livsfarlig for folk med et dårligt immunforsvar.

Tuberkulose er en sygdom, som angriber lungerne. Tuberkulose har været ret almindelig i Grønland. I dag er tuberkulose stadig et stort problem i Grønland. Man kan helbrede tuberkulose i dag, men tidligere var det en meget farlig sygdom.
Hver tredje grønlænder, som døde i 1924-1933, døde for eksempel af tuberkulose. Dengang var tuberkulose den mest almindelige dødsårsag i Grønland.
I 1950’erne begyndte man for alvor at bekæmpe tuberkulosen. Der blev blandt andet bygget sanatorier, som bedre kunne behandle patienterne. Og det virkede. I 1980’erne mente man, at tuberkulose nærmest var udryddet i Grønland. Men det var den desværre ikke.
I 1990’erne vendte tuberkulosen tilbage til Grønland. Grunden var blandt andet, at grønlændernes levestandard var for dårlig – særlig ude i de små bygder. I dag er tuberkulosen ligeså almindelig i Grønland, som den er i mange ulande. I nogle bygder i Sydgrønland har hvert femte barn tuberkulose.

Der har også været andre epidemier i Grønland.
Efter 2. verdenskrig kom mæslinger til Grønland. Der var flere store epidemier og en del mennesker døde af sygdommen.
Der har også været epidemier af polio.
Siden slutningen af 1960’erne har gonoré og syfilis været meget almindelige sygdomme i Grønland. I 1970-1974 var der epidemier af hepatitis A, og hepatitis B er stadig ret almindelig i Grønland. Hepatitis A og B kaldes også for leverbetændelse.

Alle børn får tilbud om at blive vaccineret mod:

• tuberkulose
• difteri
• stivkrampe
• kighoste
• polio
• Haemophilus influenzae type B
• mæslinger
• fåresyge
• røde hunde.

Børnene bliver vaccineret, når de er:

• nyfødte
• 3 måneder
• 5 måneder
• 12 måneder
• 15 måneder
• 5 år
• 12 år
• 18 år.

Det er frivilligt at blive vaccineret.

Sygdomme, som rammer mange mennesker, kalder man tit for folkesygdomme. Det er som regel sygdomme, som skyldes den måde, folk lever på.
Folkesygdomme er for eksempel:

• type-2-diabetes (gammelmandssukkersyge)
• knogleskørhed
• kræftsygdomme
• hjerte-kar-sygdomme
• rygproblemer
• slidgigt
• astma
• allergi.

Der er flere grunde til, at grønlænderne lider af folkesygdomme: De ryger og drikker for meget, de dyrker for lidt motion, og så spiser de for usundt.

Omkring 10 % af grønlænderne lider af type 2-diabetes. Type 2-diabetes er en slags sukkersyge, som man får senere i livet. Når man har type 2-diabetes, kan man ikke eller kun langsomt optage sukker fra blodet.
De mest almindelige årsager til type 2-diabetes er forkert kost og manglende motion. Man kalder også type 2-diabetes for gammelmandssukkersyge. Alligevel rammer den også mange unge.

Når man får kræft, begynder nogle af kroppens celler pludseligt at vokse meget kraftigt. Det giver knuder, som med tiden spreder sig til hele kroppen (metastaser). Kræft kan blandt andet skyldes rygning, alkohol eller overvægt.
De mest almindelige former for kræft i Grønland er kræft i:

• næse
• svælg
• spytkirtler
• spiserør.

Kræftformer som lungekræft, brystkræft og tarmkræft bliver dog mere og mere almindelige.

Astma og allergi bliver et større og større problem i Grønland. Man kalder også astma og allergi for overfølsomhedssygdomme.
Overfølsomhedssygdom er, når man reagerer kraftigt på forskellige stoffer (allergener). Nogle af de mest almindelige stoffer er:

• pollen
• skimmelsvampe
• husstøvmider
• dyrehår
• kemikalier.

Det kan give nysen, hosten, eksem og problemer med at trække vejret.
I 1987 led 10 % af grønlænderne af allergi. I 1998 var tallet steget til 19 %. Der er endnu ikke så mange grønlændere, som lider af astma.

Knogleskørhed eller osteoporose er i dag mere almindeligt i Grønland end andre steder i den vestlige verden. Knogleskørhed betyder, at man har svagere knogler, som lettere brækker.
Grønlænderne lider af knogleskørhed, fordi de:

• får for lidt kalk
• får for lidt sol
• får for lidt D-vitamin
• ryger.

Der er mange rygere i Grønland. Faktisk ryger mere end halvdelen af den grønlandske befolkning. De unge begynder ofte at ryge, inden de er 12 år gamle. Halvdelen af alle elever i folkeskolens ældste klasser ryger hver dag.
Derfor har politikerne gjort en del for at mindske rygningen i Grønland. Der er dog lang vej endnu, før der er ligeså få rygere i Grønland, som der for eksempel er i Danmark.

I 1993 røg 78 % af grønlænderne. I dag er andelen af rygere faldet til 66 %. Ifølge Folkesundhedsprogrammet skulle andelen af rygere i Grønland være faldet til 40 % i 2012, men det er ikke lykkedes.

Hvert år bliver der holdt en konkurrence i Grønlands skoler. Konkurrencen handler om, at klasserne skal være røgfrie. Der må altså ikke være nogen i klassen, som ryger. Eleverne skal også prøver at får andre elever til at holde op med at ryge.
Førstepræmien er på 20.000 kr.

Man skal være 18 år for at købe tobak i Grønland. I 2012 kostede en pakke cigaretter ca. 70 kr.

Alkohol er et stort problem i Grønland. I 1987 drak hver grønlænder over 14 år i gennemsnit 22 liter ren alkohol. Det svarer til 5-6 flasker snaps om måneden. Siden dengang er forbruget af alkohol blevet noget mindre. I 2013 drak hver grønlænder over 14 år i gennemsnit 8,8 liter ren alkohol - hvilket var mindre end forbruget i Danmark.
Grønlænderne drikker mest øl, men i de seneste år er de begyndt at drikke mere vin.

Alkohol giver alvorlige problemer i Grønland. Alkohol er tit årsag til vold, drab og selvmord. Grønland har en af verdens højeste selvmordsrater. Der sker 19 gange så mange selvmord i Grønland i Danmark.

Grønland har også problemer med narkotika.
Den mest almindelige form for narkotika er hash. 25 % af de unge har prøvet at ryge hash. Der bliver røget mest hash i de større byer. I Ammassalik og Nordgrønland var det for eksempel kun 4-8 % af de unge, som havde prøvet at ryge hash.

Stærkere narkotiske stoffer som kokain og heroin er ikke så almindelige i Grønland. Derimod er der mange som sniffer. 21 % af de unge har prøvet at sniffe. Det er ikke kun de unge fra de store byer, som sniffer. Det gør de også i de små bygder. I modsætning til hash kan man nemlig få fat på stoffer, som man kan sniffe, i hele Grønland.