Sundhed _ -

Det grønlandske sundhedsvæsen er blevet moderniseret

Moderne livsstilssygdomme har også ramt grønlænderne.

Grønland er et forholdsvist sundt land at leve i, og der optræder generelt ingen dødbringende epidemier. Alligevel slås Grønland med mange sundhedsproblemer, der er relateret til alkohol, rygning, omsorgssvigt og visse steder dårlige leveforhold. Problemerne afspejler sig i gennemsnitslevealderen, som er væsentlig lavere end i Danmark. I Grønland er gennemsnitslevealderen 69,4 år for mænd og 74,9 år for kvinder, mens den i Danmark er 76,8 år for mænd og 81,8 år for kvinder.

Inden for de seneste år er det grønlandske sundhedsvæsen blevet omstruktureret og tilpasset grønlandske forhold, hvor det tidligere var en kopi af det danske sundhedssystem. Man håber derved at blive bedre i stand til at hjælpe den grønlandske befolkning frem til en bedre sundhed.

Landsstyret har gennemført et såkaldt Folkesundhedsprogram (Inuuneritta), der indeholder en række konkrete målsætninger for befolkningens sundhed i perioden 2007-2012. Herunder målsætninger om forbedre kost- og motionsvaner og mindske rygning, men også målsætninger, der styrker den enkeltes dagligdag i et socialt fællesskab. Midtvejsevalueringen fra 2011 peger på, at programmet har haft en positiv betydning på flere områder, for eksempel ved at kaste lys over tabuemner som overgreb på børn. Evalueringen slår desuden fast, at der er et stort behov for mere veluddannet sundhedspersonale.

Grønland har generelt et nogenlunde velfungerende sundhedsvæsen. Alle grønlændere er dækket af en offentlig sygesikring på samme måde som i Danmark. Det betyder, at alle har ret til gratis læge- og hospitalshjælp. Udlændinge, som gæster Grønland, har normalt også ret til fri lægehjælp.

Det grønlandske sundhedsvæsen omfatter de praktiserende læger, apotekerne, sundhedsplejen, hjemmeplejen og plejehjemmene. Dertil kommer hospitalerne.

Sundhedsvæsenet sorterer under Landsstyreområdet for Familie og Sundhed. Grønland er inddelt i 5 sundhedsregioner med hver deres sygehus. I den største by i den enkelte region er der ansat læger, sygeplejersker, jordemødre og andet personale. Dertil kommer sygeplejestationer i bygder og små byer. Grønlands største sygehus, Dronning Ingrids Hospital, ligger i hovedstaden Nuuk. Det er på størrelse med et mindre dansk centralsygehus og varetager flere specialer som intern medicin, kirurgi, ortopædkirurgi og psykiatri.

Bliver man syg, tager man først til sin praktiserende læge, som kan klare og behandle langt de fleste sygdomme. Eventuelle lægemidler købes på apoteket. De fleste lægemidler er receptpligtige, hvilket betyder, at man ikke kan købe dem uden en recept fra sin læge. Er sygdommen alvorlig eller meget behandlingskrævende, bliver patienten indlagt på et af de mindre regionssygehuse eller på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk.

Som læge eller sygeplejerske i en lille bygd skal man kunne klare lidt af hvert. På grund af de store afstande må læger og sygeplejersker ofte benytte hundeslæde, snescooter, skib eller helikopter for at komme ud til deres patienter.

Det grønlandske sundhedsvæsen slås dagligt med en række store udfordringer som mangel på uddannet personale, enorme afstande og dårligt vejr. Det betyder, at mange patienter må vente dage, uger og måneder på den rette behandling. Det er både kostbart og kan i værste tilfælde koste menneskeliv. Derfor satser man meget på telemedicin, som skal sikre en hurtigere og bedre behandling af landets syge.

Onsdag d. 22. oktober 2008 blev den første telemedicin etableret i Arsuk, som er en lille bygd med 150 indbyggere. Bygden har normalt hverken læge eller sygeplejerske, og det nærmeste hospital ligger tre timers sejlads fra bygden. Telemedicinen består af en computer, der er koblet til internettet samt diverse instrumenter, digitalkamera og videokamera. Alle data fra en undersøgelse samles på en server, og ud fra disse data kan læger og specialister, som i princippet kan befinde sig hvor som helst på jordkloden, fremskynde behandlingsforløbet. I 2010 var det lykkedes at gennemføre, at alle byer og bygder på mindst 50 personer fik opstillet en telemedicin.

Livstruende epidemier forekommer ikke længere i Grønland, men med års mellemrum rammes Grønland af influenzaepidemier på samme måde, som det for eksempel sker i Danmark. Influenza skyldes en virus, som angriber via dråbeinfektion (host, nys og kys). Influenzaen er normalt ikke livstruende for ellers raske mennesker, men kan være dødelig for svækkede personer med et dårligt immunforsvar.

Tuberkulose har været vidt udbredt i Grønland, og sygdommen er i dag stadig et kæmpe problem. Tuberkulose skyldes en af tre typer bakterier, som primært angriber lungerne. Den smitter ved dråbesmitte som hoste, tale og nysen.

Sygdomsbilledet hos befolkningen i Vestgrønland var i begyndelsen af 1900-tallet og helt op til 1950 præget af tuberkulose. Dødeligheden var høj og levetiden kort. I perioden 1924-1933 var tuberkulose årsag til 1/3 af alle dødsfald, hvilket gjorde den til den hyppigste dødsårsag i Grønland. Først i 1950erne begyndte der at ske noget. I 1954 fik Grønland et sanatorium for tuberkuloseramte med 211 sengepladser i Nuuk. Året efter fik sanatoriet tilknyttet en røntgenbåd, hvis formål var at diagnosticere den vestgrønlandske befolkning for tuberkulose.

Allerede i midten af 1950erne begyndte tuberkulosetilfældene at blive færre. Det lykkedes via en massiv indsats at få nedbragt sygdommen med 90 %. I 1980erne troede man, at tuberkulose var så godt som forsvundet fra Grønland, men i løbet af 1990erne vendte sygdommen tilbage. I dag er tuberkulose så udbredt, at op mod hvert 5. barn i enkelte sydgrønlandske bygder er smittet. Det er langtfra alle smittede børn, der risikerer overhovedet at udvikle sygdommen, men hver 4. har en risiko for at udvikle tuberkulose og derved smitte andre. I dag er tuberkulose så udbredt i Grønland, at lungesygdommen svarer til niveauet i flere udviklingslande. Udbredelsen af tuberkulose i Grønland skyldes først og fremmest dårlig levestandard og dårlige boliger – særlig i de små bygdesamfund. Landstinget vedtog en plan, der skulle få tuberkulosen under kontrol inden 2012, men det er ikke lykkedes. Man har derfor vedtaget en ny plan for 2012-2016, der skal forstærke arbejdet med at bekæmpe sygdommen.

Foruden tuberkuloseepidemier har Grønland også været ramt af andre epidemier. Mæslinger kunne ikke tidligere overleve den lange sørejse og kom først til Grønland efter 2. verdenskrig, hvor der var flere store epidemier med adskillige dødsfald. Polio og influenza har også optrådt epidemisk. Gonoré og syfilis blev fra slutningen af 1960erne meget udbredt og antallet af tilfælde i 1980erne. Hepatitis A optrådte i epidemier sidst i 1970-1974, og hepatitis B er stadig meget udbredt.

Byldepesten (ofte kaldet den sorte død), som hærgede over store dele af Europa i midten af 1400-tallet, kom aldrig til Grønland, og derved undgik grønlænderne den frygtede sygdom, som mange andre steder mere end halverede befolkningen.

Alle grønlandske børn får tilbud om at blive vaccineret mod tuberkulose, difteri, stivkrampe, kighoste, polio, Haemophilus influenzae type B, mæslinger, fåresyge og røde hunde. Følger man det grønlandske vaccinationsprogram, bliver børnene vaccineret, når de er 0 måneder, tre måneder, fem måneder, tolv måneder, femten måneder, fem år, tolv år og 18 år gamle. Vaccinationerne er frivillige.

Folkesundhed handler sig om sundhed og sygdom i hele befolkningen. Sygdomme og sundhedsproblemer, der rammer mange mennesker, kaldes for folkesygdomme. Eksempler på folkesygdomme er sukkersyge (aldersdiabetes), forskellige kræftsygdomme, knogleskørhed, hjerte-kar-sygdomme, alkohol-relaterede sygdomme, slidgigt, astma og allergi.

I Grønland er gennemsnitslevealderen kortere og spædbarnsdødeligheden højere end i sammenlignelige lande. Selvmordsforekomsten og dødsfald på grund af ulykker er høj, og konsekvenserne af tobaksrygning og misbrug af alkohol sætter sine dybe spor i folkesundheden. Samtidig har den ændrede livsstil med hensyn til kost og manglende fysisk aktivitet øget risikoen for at udvikle diabetes og blodpropper.

Aldersdiabetes (diabetes 2) er en form for sukkersyge, som man ikke er født med, men får senere i livet. Aldersdiabetes betyder, at man ikke eller kun langsomt kan optage sukker fra blodet. Med tiden kan det medføre blandt andet åreforkalkning, nyreskader, blindhed, nerveskader, tidlig død og invaliditet. De mest almindelige årsager til aldersdiabetes er forkert kost og manglende motion. Trods sygdommens navn rammes mange unge også af sygdommen på grund af dårlig livsførelse. Ca. 10 % af den grønlandske befolkning har diabetes 2 – mange uden at vide det.

Kræft er en sygdom, hvor nogle af kroppens celler pludselig begynder at vokse uhæmmet. Det giver knuder, som med tiden spreder sig til hele kroppen (metastaser). Mange kræftsygdomme kan forebygges. De fleste af disse kræftsygdomme skyldes rygning, alkohol, dårligt arbejdsmiljø, sollys og overvægt. Kræftmønsteret blandt grønlændere er traditionelt kendetegnet ved høj forekomst af kræft i næse, svælg, spytkirtler og spiserør, og en lav forekomst af de kræftsygdomme, som er hyppige i vestlige lande. I takt med ændrede levevilkår ændrer kræftmønstret sig også i Grønland, og i dag er antallet af tilfælde af særlig lunge-, bryst- og tarmkræft stigende.

Astma og allergi kaldes også for overfølsomhedssygdomme. Overfølsomhedssygdom er, når man reagerer kraftigt på forskellige stoffer (allergener). Nogle af de mest almindelige stoffer er pollen, skimmelsvampe, husstøvmider, dyrehår og kemikalier. Det kan give blandt andet nysen, hosten, eksem og vejrtrækningsproblemer. Astma og allergi udvikler sig ofte til kroniske sygdomme. De er et voksende problem i Grønland. I perioden fra 1987-1998 steg forekomsten af allergi fra 10 % til 19 %. Astma er endnu ikke så udbredt i Grønland, men de ændrede kostvaner forventes at øge forekomsten af astma.

Knogleskørhed (osteoporose) er i dag mere udbredt i Grønland end i den vestlige verden. Blandt risikofaktorerne er lavt kalkindtag, begrænset sollys, manglende D-vitaminer på grund af dårlige kostændringer og rygning.

Folkesundhedsprogrammet (Inuuneritta) skulle i perioden 2007-2012 forbedre sundhedstilstanden i den grønlandske befolkning. Der er dog stadig mange store udfordringer, blandt andet fordi der er stor mangel på veluddannet sundhedspersonale på Grønland.

Grønland er et land med mange rygere. De unge begynder som regel at ryge, inden de er 12 år gamle, og halvdelen af alle elever i folkeskolens ældste klasser ryger dagligt. Lungekræft og andre rygerelaterede sygdomme er et meget stort problem. Der er nu iværksat en række politiske initiativer for at mindske rygning, og det offentlige rum i Grønland er i dag langt mere røgfrit end for blot 10-15 år siden. Men der er lang vej endnu, før Grønland når det danske rygeniveau.

I 1993 røg 78 % af befolkningen, idag ryger 66 % af den voksne befolkning. Folkesundshedsprogrammet har et mål om, at antallet af rygere i Grønland skal ned på 40 % senest i 2012, men det er ikke lykkedes.

Hvert år afholdes en konkurrence om røgfrie klasser. Formålet med konkurrencen er at styrke børnenes og de unges bevidsthed om at træffe sunde valg og vælge det sunde liv. For at kunne deltage i kampen om førstepræmien på 20.000 kr. skal følgende betingelser overholdes:

• alle i klassen skal være ikke-rygere. Hvis der er rygere, skal disse holde op, før klassen kan deltage i konkurrencen
• fra august til november skal klassen gennemføre aktiviteter over for andre skoleklasser eller voksne for at nedbringe rygning
• alle 5.-7. klasser og 8.-11. klasser kan deltage i konkurrencen
• klassen skal sammen med deres lærer skrive en rapport til PAARISA (Center for folkesundhed) om deres aktiviteter.

Man skal være 18 år for at købe tobak i Grønland. I 2012 kostede en pakke cigaretter ca. 70 kr.

Alkohol har været og er stadig et stort problem i Grønland. Alkoholforbruget er på vej ned og er nu på niveau med danske forhold. I 1987 drak hver grønlænder over 14 år 22 liter ren alkohol, hvilket svarer til 5-6 flasker snaps om måneden. I 2013 var forbruget faldet til 8,8 liter ren alkohol - lidt lavere end forbruget i Danmark. Øl er den foretrukne drik, men i de senere år er ølforbruget faldet, mens forbruget af vin er steget. Spiritusforbruget har holdt sig på samme niveau gennem hele perioden.

I Grønland er forbruget af alkohol præget af forbigående drikkeri eller rusdrikkeri, og det er ligeså meget måden, der drikkes på, som hvor meget, der drikkes, som skaber problemer i samfundet. De medfølgende alkoholproblemer er ofte årsag til mere vold, flere drab og flere selvmord, end man normalt ville forvente i et tilsvarende samfund. Grønland har en af verdens højeste selvmordsrater. Selvmordsraten er 19 gange højere i Grønland end i Danmark.

Grønland har også sine problemer med narkotika. Den mest almindelige form for narkotika er hash, som 25 % af de unge har prøvet. Hashrygning foregår oftest i de større byer. Kun 4 og 8 % af de adspurgte unge i Ammassalik og Nordgrønland havde prøvet at ryge hash. De unge vurderer selv, at det er lettere at skaffe hash i byerne end i bygderne. Lige mange piger og drenge har prøvet at ryge hash. 62 % af de unge, som har røget hash, begyndte, da de var enten 14 eller 15 år. 28 % var 13 år eller yngre, da de røg hash første gang.

Udbredelsen af stærkere narkotiske stoffer som for eksempel kokain og heroin er noget mindre udbredt end for eksempel i Danmark. Det er meget sjældent, at grønlandsk politi finder kokain og heroin.

21 % af de unge har prøvet at sniffe. Modsat hash er der ved snifning ikke nogen større forskel i udbredelsen i de enkelte regioner. Det hænger formentlig sammen med, at stoffer, der kan sniffes, er lige tilgængelige overalt i Grønland.