Dronning Ingrids Hospital i Nuuk
Sundhed

Befolkning

Sundhed _ -

Grønlænderne er ikke så sunde som danskerne

Der er for mange grønlænderne, som ryger.

Grønland er et ret sundt land at leve i.
Men grønlænderne er ikke så sunde som danskerne.
Grønlænderne:

  • drikker for meget alkohol
  • ryger for meget
  • spiser usundt
  • bor i for dårlige huse.

Derfor lever grønlænderne ikke lige så længe, som danskerne.

I Grønland bliver mænd ca. 69 år gamle. Kvinder bliver knap 75 år gamle.
I Danmark bliver mænd ca. 76 år gamle. Kvinder bliver ca. 81 år gamle.

Grønlænderne vil gerne være sundere og leve længere.
Derfor har Grønlands landsstyre lavet en plan.
Planen skal blandt andet få folk til:

  • at spise sundere
  • at dyrke mere motion
  • at ryge mindre.
Dronning Ingrids Hospital i Nuuk

Dronning Ingrids Hospital i Nuuk

Sundhedsvæsen _

Sundhedsvæsenet i Grønland fungerer ret godt.
Alle grønlænderere kan gratis gå til lægen eller komme på sygehus.

Grønlands sundhedsvæsen er:

  • praktiserende læger
  • apotekerne
  • sundhedsplejen
  • hjemmeplejen
  • plejehjemmene
  • sygehusene.

Bliver man syg, tager man til sin læge. Lægen finder ud af, hvad man fejler.
Det er også lægen, der behandler de fleste sygdomme.
Medicin købes på apoteket. Man skal for det meste have en recept fra lægen for at købe medicin.

Hvis lægen ikke kan hjælpe, kommer man på sygehus.
Der er sygehuse og sundhedscentre mange steder i Grønland.
Grønlands største sygehus er Dronning Ingrids Hospital. Det ligger i Nuuk.

Nogle grønlændere bor meget langt fra et sygehus.
Når læger og sygeplejersker skal ud til patienterne, må de tit bruge hundeslæde, snescooter, skib eller helikopter.
Og det kan godt tage lang tid.
Derfor har Grønland indført noget, som hedder telemedicin.
Telemedicin er en computer med internet.
Der er også forskellige instrumenter på computeren.
På den måde kan patienterne bliver undersøgt og snakke med en læge på computeren.
Også selv om lægen er flere hundrede kilometer væk.

Epidemier og vaccinationer _

Man kalder det for en epidemi, når den samme sygdom rammer mange mennesker på en gang.
Der er ingen farlige epidemier i Grønland i dag. Men der er nogle epidemier, som er ret alvorlige.

En gang imellem kommer der for eksempel influenza i Grønland.
Influenza er en virus, som smitter, når man hoster, nyser og kysser.

Tuberkulose er en sygdom, som angriber lungerne.
I dag kan man helbrede sygdommen med medicin.
Sygdommen er stadigvæk ret almindelig i Grønland.
I nogle bygder har 1 ud af 5 børn tuberkulose.

Der har også været andre epidemier i Grønland.
Efter 2. verdenskrig kom mæslinger til Grønland. Der var mange mennesker, som døde af sygdommen.
Der har også været epidemier af:

  • polio
  • gonoré
  • syfilis
  • hepatitis A.

Hepatitis B er stadig en ret almindelig sygdom i Grønland.
Hepatitis A og hepatitis B kaldes også for leverbetændelse.

I Grønland kan alle børn blive vaccineret mod blandt andet:

  • tuberkulose
  • stivkrampe
  • kighoste
  • polio
  • mæslinger
  • fåresyge
  • røde hunde.

Man kan ikke få en sygdom, som man er blevet vaccineret mod.

I Grønland kan alle børn blive vaccineret

I Grønland kan alle børn blive vaccineret

Folkesygdomme _

Når den samme sygdom rammer mange mennesker, kalder man tit sygdommen for en folkesygdom.
Folkesygdomme kommer ofte, fordi folk lever usundt.
Mange grønlændere har en folkesygdom fordi de:

  • ryger
  • drikker for meget alkohol
  • dyrker for lidt motion
  • spiser usundt.

1 ud af 10 grønlænderne har type 2-diabetes.
Type 2-diabetes er en slags sukkersyge. Når man har sukkersyge, kan man ikke optage sukker fra blodet.
Årsagerne til type 2-diabetes er forkert kost og mangel på motion.
Man kalder også type 2-diabetes for gammel-mands-sukkersyge.
Men det er ikke kun gamle mennesker, som bliver syge. Sygdommen rammer også mange unge.

Kræft er en sygdom, hvor nogle af kroppens celler pludselig begynder at vokse voldsomt.
Man kan blandt andet få kræft, hvis man:

  • ryger
  • drikker for meget alkohol
  • får for meget sol
  • vejer for meget

I Grønland er de mest almindelige slags kræft:

  • kræft i næsen
  • kræft i svælget
  • kræft i spytkirtlerne
  • kræft i spiserøret.

Der er flere og flere grønlændere, som får astma og allergi.
Hvis man har astma og allergi, er der nogle stoffer, man ikke kan tåle.
De kan være:

  • pollen
  • skimmelsvampe
  • husstøvmider
  • dyrehår
  • kemikalier.

Astma og allergi kan give:

  • nysen
  • hosten
  • eksem
  • problemer med at trække vejret.

Næsten 1 ud af 5 grønlændere har allergi. Der er ikke så mange, som har astma.

Der er rigtig mange grønlændere, som har knogleskørhed.
Når man har knogleskørhed, så bliver ens knogler svage.
Det betyder, at knoglerne let brækker.
Grønlænderne får knogleskørhed, fordi de:

  • får for lidt kalk
  • får for lidt sol
  • får for lidt D-vitamin
  • ryger.

Rygning, alkohol og narkotika _

Der er mange grønlændere, som ryger. Faktisk ryger mere end halvdelen af alle grønlændere.
Der er også mange unge, som ryger.

Men Grønlands landsstyre vil ikke have, at så mange ryger. De prøver at få folk til at holde op med at ryge.

Hvert år bliver der holdt en konkurrence i Grønlands skoler.
Konkurrencen skal få de unge til at holde op med at ryge.
Der må for eksempel ikke være nogen i klassen, som ryger.
Eleverne skal også prøver at får andre elever til at holde op med at ryge.
Førstepræmien er på 20.000 kr.

Man skal være 18 år for at købe tobak i Grønland. En pakke cigaretter koster over 70 kr.

Grønlænderne drikker meget alkohol. Alkohol er øl, vin og spiritus.
Hver grønlænder drikker, hvad der svarer til 3½ flasker snaps hver måned.
Grønlænderne drikker mest øl. Men der er også mange, som drikker vin.

Grønland har også problemer med narkotika.
Hash er det mest almindelige narkotika.
1 ud 4 unge i Grønland har prøvet at ryge hash.
Det er mest de unge fra større byer, som ryger hash.

Der også mange som sniffer.
1 ud af 5 unge har prøvet at sniffe.
De sniffer for eksempel lightergas eller lim.
Det er meget farligt at sniffe.

I Grønland er der ikke så mange, som tager hårde stoffer.
Hårde stoffer er for eksempel heroin og kokain.

Grønlænderne drikker meget alkohol

Grønlænderne drikker meget alkohol

▴ Top