Sprog _ -

I Grønland taler man grønlandsk og dansk

Vestgrønlandsk er det grønlandske rigssprog.

I Grønland er hovedsproget grønlandsk. På grund af rigsfællesskabet med Danmark tales der også dansk mange steder, blandt andet fordi mange danskere arbejder i Grønland. Både grønlandsk og dansk er officielle sprog i Grønland.

Grønlandsk er en del af Inuit-Aleut-sprogstammen, der tales i hele det arktiske område fra Sydvestalaska til Labrador langs Nordamerikas arktiske kyst samt på Sibiriens østspids (Tjulkota) og i Grønland. I hele sprogstammens udbredelsesområde er der fem hovedgrupper af inuitsprog, som igen er underinddelt i en række dialekter. De forskellige varianter af inuitsprog ligner hinanden på samme måde, som dansk, svensk og norsk ligner hinanden. Grønlandsk er den største sproggruppe inden for inuit-aleut-sprogstammen og tales af ca. 50.000 mennesker.

Grønlandsk og dansk er to vidt forskellige sprog, og som besøgende i Grønland vil man opleve, at man absolut intet forstår. Enkelte ord i en grønlandsk samtale kan man dog godt opfatte, fordi grønlandsk bruger låneord fra dansk. Eksempler på danske låneord er: telefoni, motoori, viini og agurki.

Grønlandsk er et såkaldt polysyntetisk sprog. Det betyder, at mange betydningsenheder kan sættes sammen til et ord. På grønlandsk kan man derfor ofte udtrykke en hel sætning i et enkelt ord. Sproget er opbygget således, at man begynder med et grundord (en ordstamme), hvorpå man tilføjer ordelement efter ordelement. Man slutter af med en endelse, der indeholder oplysninger om person, tal og fald. Dette resulterer ofte i utroligt lange ord, som altså i virkeligheden udtrykker en hel sætning.

Et eksempel: Panik betyder "datter", -nnguaq betyder "lille", og -ra betyder "min". På grønlandsk betyder Paninnguara altså "min lille datter".

Et andet eksempel: Sætningen "jeg vil egentlig meget gerne være dygtigere til at ro i kajak" bliver til Kajartutdlarqingnerorusugkaluaqaunga. Dette ord er sammensat af: Kajar-tutdlarqingne-ro-rusug-kalua-qaunga, som ordret oversat betyder: Kajak ro i dygtig mere vil egentlig meget jeg.

Det grønlandske skriftsprog bruger det latinske alfabet, som man også gør i Danmark og mange andre lande verden over. Det latinske alfabet rummer 29 bogstaver, men så mange bruger man ikke på Grønland. Grønlandsk skriftsprog nøjes med 19 bogstaver og bruger ikke bogstaverne b, c, d, w, x, y, z, æ, ø og å.

I modsætning til de fleste andre inuitiske sprog har grønlandsk et skriftsprog. De første skrifter på grønlandsk stammer fra 1700-tallet, og den første ordbog blev udarbejdet af Poul Egede i 1750. I 1851 blev skriftsproget fornyet af Samuel Kleinschmidt, og i 1860 blev hans fornyelse af skriftsproget officiel.

I 1973 fik Grønland en ny retstavning. I praksis betyder det, at mange navne og ord kan staves på to forskellige måder, hvilket ikke gør det lettere at lære grønlandsk.

Det grønlandske skriftsprog er meget lydret og ligger langt tættere på den faktiske udtale, end for eksempel dansk. Det er altså lettere at lære at stave rigtigt på grønlandsk end på dansk.

Grønlandsk kan inddeles i tre hoveddialekter, som igen kan inddeles i flere underdialekter. De mange dialekter er opstået, fordi den grønlandske befolkning har levet forholdsvist isoleret i små bygder og fangersamfund. Dialektforskellene er dog ikke større, end at man normalt kan forstå hinanden uden de helt store problemer.

Hoveddialekterne er nordgrønlandsk (avanersuaq), østgrønlandsk (tunu) og vestgrønlandsk (kitaa). Vestgrønlandsk er Grønlands officielle sprog, og det er også denne dialekt, som skriftsproget baserer sig på. Vestgrønlandsk, som man også kunne kalde rigsgrønlandsk, bruges af alle officielle myndigheder, medier samt i undervisningssektoren.

Dansk er det vigtigste fremmedsprog i den grønlandske folkeskole, og størstedelen af den grønlandske befolkning taler da også dansk i større eller mindre udstrækning, især i byerne. Man har som dansker normalt ingen sprogproblemer, hvis man gæster landet.

De grønlandske elever begynder at lære engelsk i 7. klasse. På grund af påvirkningen fra tv og medier er der flere og flere unge, der foretrækker engelsk frem for dansk, hvis de for eksempel taler med turister.

Mange unge tager deres videregående uddannelse i Danmark. I uddannelsen bruges der ganske ofte engelske studiebøger, og dette er yderligere med til at styrke engelsk som det foretrukne fremmedsprog.