Religion _ -

Næsten alle grønlændere er protestanter

Mange grønlændere går tit til gudstjeneste.

De første mennesker i Grønland havde en religion, som handlede om, at man ikke måtte fornærme guderne og fangstdyrene. De første grønlændere var jægere og fangere, og hvis de ikke havde respekt for guderne og dyrene, ville fangsten mislykkes. Det troede de i hvert fald.
De troede også på to dødsriger. Det ene dødsrige var i himlen. Der var der trist og usselt og kun få fangstdyr. Det andet dødsrige lå under havet. Det var et dejligt sted med masser af fangstdyr. Døde man i havet eller i barselssengen, kom man til dødsriget i havet. Døde man andre steder, så havnede man i det triste rige i himlen.

I 982 ankom vikingen Erik den Røde til Grønland. Hans søn var Leif Eriksson. Han blev også kaldt Leif den Lykkelige. Det var Leif den Lykkelige, som bragte kristendommen til Grønland. Og det var ham, som byggede de første kirker.
Vikingerne forsvandt igen 500 år senere. Og det gjorde kristendommen også.

I 1721 ankom præsten Hans Egede til Grønland. Han forsøgte at gøre grønlænderne kristne. Men det var ikke så let. Hans Egede kunne nemlig ikke tale grønlandsk. Efterhånden lærte han dog sproget. Det lykkedes ham endda at omvende nogle få grønlændere til kristendommen.
I 1733 sendte kong Christian 6. tre missionærer til Grønland. Missonærerne var herrnhuter. De skulle hjælpe Hans Egede. Men Hans Egedes kristendom var ikke den samme som herrnhuternes kristendom. Derfor blev Hans Egede og herrnhuterne snart uvenner.

Nu var der altså to slags missionærer på Grønland: Hans Egede, som var luthersk-evangelisk, og herrnhuterne. Herrnhuterne blev hurtigt populære. De delte nemlig forsyninger ud til grønlænderne.

I 1901 rejste herrnhuterne væk fra Grønland. Deres menigheder og bygninger blev overtaget af den danske stat.
I 1934 blev den sidste grønlandske hedning døbt i Thule. Nu var hele Grønland blevet kristent.

Den grønlandske kirke er en evangelisk-luthersk kirke. Kirken er en del af den danske folkekirke. 95 % af befolkningen er medlem af folkekirken. Der er kirker i alle grønlandske byer og bygder, og som regel kommer der mange til gudstjeneste.

Indtil 1994 var den grønlandske kirke en del af Københavns Stift. Biskoppen i København var derfor også biskop i Grønland. I 1994 fik Grønland sin egen biskop.

Selv om den grønlandske kirke hører til den danske folkekirke, så er der lidt forskel på danske kirker og grønlandske kirker. Gudstjenesterne foregår selvfølgelig på grønlandsk. Men grønlænderne har også nogle særlige traditioner, som stammer fra herrnhuterne. For eksempel er det helt normalt med både sang og hornmusik under en grønlandsk gudstjeneste.

Der findes også andre små religiøse samfund i landet. Der er blandt andre:

• katolikker
• baptister
• Jehovas Vidner
• tilhængere af Bahai.

Den gamle inuit-religion findes ikke mere. Men mange grønlandske kunstnere bruger stadig den gamle religion som inspiration.

Grønlandske skolebørn har et fag, som hedder ”religion og filosofi”. Eleverne lærer først og fremmest om kristendommen og den inuitiske religion. Men de bliver også undervist i andre religioner. Derudover skal eleverne vide noget om filosofi, og de skal kende Grønlands kirkehistorie.

Der er ikke nogen, som har undersøgt, hvor mange grønlændere, der tror på Gud. Mange grønlændere er dog troende kristne. Kirken og troen fylder også mere i grønlændernes hverdag, end den gør i danskernes.