Demografi _ -

I Grønland bor der ca. 57.500 mennesker

De fleste grønlændere bor på Grønlands vestkyst.

Grønlands oprindelige befolkning stammer fra Canada, men kan spores helt tilbage til Sibirien. Grønlænderne stammer fra indvandringer, som begyndte i ca. 1000 f. Kr. Indvandring til Grønland fra Canada er foregået løbende siden. Den sidste indvandring foregik for ca. 140 år siden.

Grønlænderne er ofte blevet kaldt eskimoer, men i dag bruges dette begreb mest i en historisk sammenhæng. Grønlænderne kalder sig selv for inuitter, hvilket betyder mennesker.

Den grønlandske befolkning er ret ensartet, og den største anden etniske gruppe er danskere. Der er ikke andre større befolkningsgrupper bosiddende i Grønland.

På grund af rigsfællesskabet med Danmark er grønlændere danske statsborgere. Det betyder, at grønlændere frit kan flytte til Danmark og bosætte sig her.

I juli 2012 boede der 57.695 mennesker i Grønland. Heraf var 30.355 mænd og 27.340 kvinder. Den store overvægt af mænd skyldes primært danske mænd, som arbejder i Grønland.

På grund af Grønlands størrelse er befolkningstætheden meget lille. Hvis man betragter hele Grønland under et, bor der 0,03 menneske per kvadratkilometer. Regner man kun med de isfrie områder, stiger befolkningstætheden til 0,14 mennesker per kvadratkilometer. Det er dog stadigt en meget lav befolkningstæthed. Til sammenligning er befolkningstætheden i Danmark ca. 112 mennesker per kvadratkilometer. Grønlands befolkningstæthed er altså 800 gange lavere end i Danmark.

91 % af befolkningen bor i Vestgrønland, 1,6 % bor i Nordgrønland, og 6,3 % bor i Østgrønland. Næsten alle indbyggere i Grønland bor i byer eller bygder. Bygder kan nærmest sammenlignes med en lille dansk landsby. I 2007 boede ca. 47.000 indbyggere i byerne, mens 9271 boede i de ca. 60 bygder, som ligger på øer eller halvøer i Vestgrønland. I Østgrønland findes der kun to byer og ni bygder med tilsammen ca. 3500 mennesker.

Nuuk, som er Grønlands hovedstad, har ca. 15.000 indbyggere. Det er også her, de ca. 5000 danskere bor. Grønlands næststørste by er Sisimiut med 6140 indbyggere, efterfulgt af Ilulissat med 4996 indbyggere. Grønlands tre mindste byer Kangaatsiaq, Qaanaaq og Ittoqqortoormiit, som hver har lidt over 500 indbyggere.

Befolkningskoncentrationen er størst i midtregionen på Grønlands vestkyst. Ca. 50 % af befolkningen bor her i kommunerne Paamiut, Nuuk, Maniitsoq og Sisimiut. I Diskoregionen, der omfatter Kangaatsiaq, Aasiaat, Qasigiannguit, Qeqertarsuaq og Ilulissat kommuner, bor ca. 19 % af grønlands befolkning. Ca. 17 % af befolkningen bor i fangerregionen i Nordvestgrønland, der omfatter Uummannaq, Upernavik, Avanersuaq, Ammassalik og Ittoqqortoormiit kommuner. De sidste 14 % af befolkningen bor i sydregionen, som omfatter kommunerne Nanortalik, Qaqortoq og Narsaq.

I 1900 boede der ca. 12.000 mennesker i Grønland. Dette tal steg støt og roligt frem til 1950, hvor befolkningstallet var fordoblet til ca. 24.000. Allerede fra begyndelsen af 1900-tallet, men især efter 1950, flyttede flere og flere folk fra de små bygder til de noget større byer. Det betød bedre boliger, bedre hygiejne og større forsyningssikkerhed, hvilket igen betød, at befolkningstallet skød i vejret. I 1990 var befolkningstallet nået op på ca. 56.000, og her har det ligget stabilt siden. Den seneste befolkningsprognose viser, at Grønland vil have ca. 60.000 indbyggere i 2050.

Grønlandske kvinder får deres første barn noget tidligere end danske kvinder. I 2013 var gennemsnitsalderen for førstegangsfødende grønlandske kvinder 23,5 år mod danske kvinders 29,1 år. I gennemsnit får en grønlandsk kvinde 2,05 børn. En anden måde at måle fertiliteten (frugtbarheden) på er den såkaldte bruttoreproduktionrate. Denne rate fortæller, at en grønlandsk kvinde, hvis hun bliver mere end 50 år, i gennemsnit føder 1,13 piger. I praksis betyder det, at befolkningstallet langsomt vil stige, hvis fødsels- og dødstallet holder sig på nuværende niveau.

Gennemsnitslevealderen i Grønland er 69,4 år for mænd og 74,9 år for kvinder. Det er betydeligt lavere end i Danmark, hvor gennemsnitslevealderen er 76,8 for mænd og 81,8 år for kvinder. En af grundene til grønlændernes lave gennemsnitslevealder er de mange ikke-naturlige dødsfald – det vil sige drab, selvmord og ulykkestilfælde.

I 2011 blev der registreret 476 dødsfald i Grønland. Heraf var 69 dødsfald ikke-naturlige. Disse dødsfald udgjorde således over 14,4 % af de samlede dødsfald. Mændene står for ca. 70 % af de ikke-naturlige dødsfald – heraf flest blandt de 15-24-årige og 40-44-årige. Blandt mænd født i Grønland skyldes 23 % af alle dødsfald drab, selvmord eller ulykke.

I Grønland tales der grønlandsk eller dansk. De fleste herboende danskere kan kun tale dansk, mens de fleste grønlændere taler både grønlandsk og dansk. Der findes stort set ingen andre etniske befolkningsgrupper i Grønland. I 2010 bestod befolkningen i Grønland af ca. 88 % inuitter og ca. 12 % danskere.

I løbet af 2012 indvandrede 2191 personer til Grønland. Antallet af udvandringer var på 2900 personer. Der udvandrede således 709 personer mere end der indvandrede.

De hyppigste vandringer blev fortaget af unge på 15-24 år; flest blandt de 15-19-årige. Langt de fleste af disse udvandringer skyldes skoleophold eller uddannelse i Danmark.

Alderssammensætningen i Grønland er lidt anderledes end i Danmark. I forhold til Danmark har Grønland forholdsvis flere unge og forholdsvis færre ældre.